Punkt 13 De frie kulturmidler

Beslutningstema

C: Drøftelsessag

Drøftelse af gældende kriterier for tilskud fra puljen ”De frie kulturmidler”.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • udvalget drøfter kriterierne frem mod udarbejdelse af forslag til reviderede kriterier.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen har til formål at lægge op til en drøftelse af de gældende kriterier for tilskud fra De frie Kulturmidler og ansøgningsproceduren, således at drøftelserne kan indgå i det videre arbejde frem mod en revidering af kriterierne.

 

De nuværende kriterier er politisk vedtaget i 2014, hvor der skete en tilpasning, så de er i harmoni med og understøtter intentionerne i Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser. Samtidig er det også sikret, at kriterierne holder sig indenfor kommunalfuldmagtens rammer.

 

I samme forbindelse blev ansøgningsproceduren ændret fra, at der kunne søges to gange årligt til, at der kan søges løbende, og at ansøgningerne, ved delegation fra det politiske udvalg, bliver afgjort på forskellig instans opdelt efter ansøgningsbeløb.

 

I forhold til ansøgningsproceduren finder administrationen, der kan være gode grunde til at overveje at lave to årlige ansøgningsrunder i stedet for den løbende, måske koblet sammen med en strakspulje til mindre pludseligt opståede aktiviteter. Dette vil give udvalget mulighed for en højere grad af prioritering og disponering af rammen.

 

I forhold til kriterierne, er det administrationens vurdering, at kriterierne i sin nuværende form har været med til at understøtte et bredt, mangfoldigt og varieret kulturudbud og af høj kvalitet, som det også er beskrevet i Kulturløftet. Der er derved en overensstemmelse mellem Kulturløftet og tildelingen af støtte til kulturaktiviteter.

 

Det er dog samtidig administrationens erfaring, at kriterierne har nogle indbyggede dilemmaer, som en revidering af kriterierne skal tage højde for. Eksempler herpå er

-          kravet om entré/brugerbetaling

-          kan institutioner, der i forvejen modtager kommunalt drifts- eller aktivitetstilskud samtidig  søge tilskud fra De frie Kulturmidler

-          kan der søges tilskud til egenproduktioner

-          kan udefra kommende arrangører/producenter, der vælger Svendborg som location søge produktionstilskud

-          kriterierne skal beskrive mulighederne for støtte til større sportsbegivenheder som VM,EM og DM

 

Efter en bearbejdning af kriterierne på baggrund af de mødet fremkomne kommentarer, vil de blive sendt til drøftelse og høring i Kulturelt Samråd, Musikudvalget og Billedkunstrådet.

 

Kriterier for tilskud fra ”De frie kulturmidler”

Puljen har til formål at yde tilskud til offentlige, kulturelle arrangementer for borgere, gæster og turister i Svendborg Kommune.

 

Hvem kan søge
Foreninger, grupper og enkeltpersoner kan søge tilskud, både professionelle og amatører.

Ansøgninger der vedrører musik skal søges via Svendborg Musikråd.

Støtte kan gives enten som direkte tilskud eller som underskudsgaranti.

Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.


Generelle krav til ansøgninger

  • Kulturaktiviteten skal understøtte, udvikle og styrke Svendborg Kommunes Kulturløfte Fantastiske fornemmelser.
  • Kulturaktiviteten skal som udgangspunkt foregå inden for Svendborg Kommunes grænser.
  • Der skal være offentlig adgang til aktiviteten.
  • Det forudsættes, at der opkræves entré eller brugerbetaling, medmindre der er tale om udendørs aktiviteter i det offentlige rum.

 

Hvad lægges der vægt på
Ved prioritering af kulturstøtten lægges der vægt på:

?        Aktiviteter, eksperimenter og tiltag, der understøtter:
nye fællesskaber og samarbejder
børn og unges bidrag til kulturen
kunst og kultur i byer og landskaber
  • Aktiviteter og arrangementer, der afspejler høj, professionel kvalitet samt kunstnerisk/kulturel kant
  • Projekter, der kan påvise medfinansiering i et større omfang

 

Der ydes normalt ikke tilskud til

  • Aktiviteter og arrangementer der har fundet sted
  • Studierejser og ophold
  • Udgivelser og produktion af bøger, tidsskrifter, film, videoer m.v.
  • Ren kommerciel aktivitet
  • Drifts- og etableringsudgifter
  • Arrangementer af festlignende karakter, f.eks. havnefester, tivoli, cirkus m.v.
  • Religiøse og politiske arrangementer
  • Møder og foredragsvirksomhed
  • Aktiviteter der understøtter velgørende formål

 

Hvordan søges der og beslutningskompetencen

Ansøgninger kan sendes løbende og ansøgningsskema skal anvendes.

 

Ansøgninger op til 25.000 kr. afgøres af afdelingschef/direktør

Ansøgninger på 25.000 kr. og op til 50.000 kr. afgøres af udvalgsformanden

Ansøgninger på 50.000 kr. og derover afgøres i Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-12-2019

Udsat.