Punkt 11 Måling af effekt af Svendborg Erhvervspolitik

Beslutningstema

Vedtagelse af måling af effekter af Svendborg Erhvervspolitik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Teknik- og Erhvervsudvalget vedtager forslaget til måling af effekter af Svendborg Erhvervspolitik.
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik- og Erhvervsudvalget modtog d. 6. juni en orientering om status på udarbejdelse af resultatmål. Resultatmålene er erstatte af måling af effekter, da de er kommunikerbare, og på en let forståelig måde kan vise udviklingen i de vigtigste parametre for erhvervspolitikken.

 

Administrationens forslag til måling af effekterne for erhvervspolitikken fremgår af linket til Power BI.  Af bilaget ses en pdf-version af Power BI.

 

Målingerne af effekterne vil blive fremstillet som vist i Power BI og lanceres på Svendborg Kommunes hjemmeside sammen med erhvervspolitikken. Derudover vil en løbende kommunikation, af kommunens indsatser og resultater i relation til erhvervspolitikken, bidrage til at synliggøre, hvordan kommunen arbejder for at indfri målsætningerne i erhvervspolitikken.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Det forventes, at offentliggørelsen af målingerne af effekterne og tilhørende løbende formidling af kommunens indsatser og resultater vil understøtte samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune om udmøntningen af erhvervspolitikken, hvilket vil have en positiv erhvervsmæssig konsekvens.

Lovgrundlag

Lov om erhvervsfremme 2019

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 02-12-2019

Orienteringen blev taget til efterretning.