Punkt 2 Evaluering af Integrationsfestivalen

Sagsfremstilling

Integrationsfestivalen blev afholdt i Krøyers Have den 14. september 2019.

 

Integrationsrådet evaluerer festivalen og samler op på relevante erfaringer.

Beslutning i Integrationsrådet den 23-10-2019

Banafsheh Razavian orienterer om at festivalen, har været en succes. Arbejdsgruppen ønsker fremadrettet, at kalde det en International Festival.

Banafsheh Razavian orienterer endvidere om, at foreningerne, der deltog i festivalen, har meldt tilbage til Integrationsrådet, at de har haft en god dag, hvor mange fik udsolgt i madboderne.

Hanne Ringgaard hilser fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som ønsker at overbringe til Integrationsrådet, at det har været en god festival, som forløb planmæssigt og efter hensigten. Derudover orienterer Hanne om, at der er opbakning fra administrationen til at understøtte planlægningen af festivalen.

Arbejdsgruppen orienterer om, at de udarbejder en drejebog til brug for afholdelse af den Internationale Festival.

Integrationsrådet drøfter derudover tiltag, som overvejes til næste års festival, herunder:

  • Der afholdes indledende planlægningsmøde efter jul, hvor der fastsættes en dato for næste Internationale Festival
  • Integrationsrådet ønsker at professionalisere aftalerne med samarbejdspartnere, herunder optrædende kunstnere og spiseboder
  • Udvalget af mad udvides med eksempelvis en dansk kok
  • Pladsen indrettes, så den fremstår mere åbent udefra
  • Det kunne overvejes at samarbejde med/invitere eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, musikskolen, Gymnastikhøjskolen i Ollerups internationale linje 
  • Forbedre strømmen til pladsen, så strømsvigt undgås