Punkt 8 Offentliggørelse af forslag til lokalplan for et nyt boligområde i Skovsbo

Beslutningstema

Offentliggørelse af forslag til lokalplan 655, for et nyt boligområde i Skovsbo.
 

Lokalplanen har til formål at skabe et boligområde til fritliggende énbolighuse, i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029. Lokalplanens formål er at skabe et levende boligområde, med tilhørende gode rekreative fri - og opholdsarealer, for både de nye boliger, samt de øvrige beboere og besøgende i området.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik – og Erhvervsudvalget, at

  • forslag til lokalplan offentliggøres i 4 uger
  • der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden
  • der ikke udarbejdes miljøvurdering

Sagsfremstilling

Baggrund

Teknik – og Erhvervsudvalget har d. 8. april 2019 igangsat planlægningen for lokalplan 655.

Lokalplanen har til formål at skabe et boligområde til fritliggende énbolighuse, i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029.
 

Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen, tilbage i 2009.

Oversigtskort

Formål

Området udbygges med boliger i den vestlige del af lokalplanområdet, mens der udlægges et rekreativt område mod øst, til gavn for de nye boliger, samt de øvrige beboere i Skovsbo. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 10 boliger med grundstørrelser på mellem 700 - 1399 m². Området udbygges som et lukket vænge i naturlig forlængelse af den eksisterende boligbebyggelse i Skovsbo.
 

Lokalplanen fastsætter en respektafstand på 30 meter til skoven af hensyn til sikkerhed, lysforhold og skovens naturværdier jf. Naturbeskyttelsesloven.
 

Lokalplanen udstykkes på baggrund af principperne i nedenstående udstykningsplan, som fremgår af lokalplanen.

 

 

Udstykningsplan

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifterne i forbindelse med planlægningen af forslaget til lokalplan, for et boligområde i Skovsbo, er finansieret indenfor afdelingens eksisterende rammer.
 

Det nye boligområde er med til at understøtte den øgede efterspørgsel på nye byggegrunde i området, og er med til at styrke bosætningen i lokalområderne.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-11-2019

Indstillingen godkendt.
 

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Liste Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Liste Ø).