Punkt 5 Det Grønne Råd. Henvendelse fra Cyklistforbundet om optagelse.

Beslutningstema

Beslutning om, hvorvidt Cyklistforbundet skal optages i Det Grønne Råd. Det Grønne Råd er nedsat af kommunen som rådgivende organ inden for natur, miljø, friluftsliv, turisme og planlægning i det åbne land.

Indstilling

Direktionen indstiller at:

  • Udvalget tager beslutning om, hvorvidt Cyklistforbundet optages i Det Grønne Råd.

Sagsfremstilling

Cyklistforbundet i Svendborg har ønsket at indtræde i Det Grønne Råd.

 

Svendborg Kommune nedsatte et Grønt Råd i 2007. Det skete i forlængelse af, at kommunerne overtog ansvaret for naturadministration og –forvaltning samt planlægning i det åbne land fra amterne. Der er udarbejdet kommissorium og forretningsorden for rådet (vedlagt som bilag).

 

Rådet er et rådgivende organ og et forum til dialog og debat. Rådet beskæftiger sig hovedsageligt med emner inden for natur, miljø, friluftsliv, turisme og planlægning i det åbne land. Der afholdes fire møder årligt.

 

Rådet består i dag af repræsentanter for 15 erhvervsorganisationer/foreninger og grønne organisationer/foreninger samt én repræsentant for henholdsvis Naturstyrelsen, Naturturisme/Geopark Det Sydfynske Øhav, Svendborg Museum, Naturama, kommunens Miljø- og Naturudvalg (formand) og kommunens Teknik- og Erhvervsudvalg.  Deltagerkredsen er udvidet i 2012 og i 2018.

 

Cyklistforbundets formål er bl.a.: ’At skabe større færdselssikkerhed, fremkommelighed, tryghed, komfort og oplevelsesrigdom for cyklister i hverdage og fritiden’. Af Cyklistforbundets hjemmeside fremgår: ’Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang’.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

Lovgrundlag

Der er ikke lovkrav om et Grønt Råd.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 05-11-2019

Optagelsen af Cyklistforbundet i Det Grønne Råd blev godkendt.
 

Birger Jensen (V) var fraværende under punktets behandling.