Punkt 2 Budgetopfølgning 3. kvartal 2019 - Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beslutningstema

Budgetopfølgning pr. 30. september 2019 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Udvikling i forventet regnskab
Det forventede regnskab for kommunens serviceudgifter udviser en merudgift på ca. 25 mio. kr. Samtidig viser de seneste prognoser, at der på landsplan er udsigt til en samlet overskridelse af servicerammen på mellem en kvart og trekvart mia. kr. Der er dermed fortsat risiko for en sanktion, hvis det ikke lykkes for kommunerne under ét at nedbringe overskridelsen. Svendborgs andel af en eventuel sanktion udgør ca. 5-10 mio. kr. ud fra de nuværende oplysninger.

Økonomiudvalget har derfor besluttet, at der fortsat føres en stram økonomistyring, og at der på områder med større afvigelser i forhold til det korrigerede budget udarbejdes tiltag til nedbringelse af underskuddet. Målet er, at det forventede underskud på ca. 25. mio. kr. er reduceret væsentligt inden det endelige regnskab foreligger.

Det forventede regnskab pr. 30. september 2019 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets serviceudgifter udgør i alt 71,6 mio. kr., og i forhold til forventet regnskab pr. 30. juni er der tale om en forbedring på 1,4 mio. kr.

Ændringerne i det forventende regnskabsresultat vedrører primært udskydelse af planlagte investeringer/anskaffelser i Jobbutik og Borgerservice.


I nedenstående tabeller er der nærmere redegjort for afvigelsen mellem det forventede regnskab og korrigeret budget.

 

Serviceudgifter
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 71,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., som kan specificeres på følgende politikområder:

 

Mio. kr.

Jobcenter og Borgerservice

-3,6

Statsfinansierede puljer og projekter

0,1

Integrationsråd

-0,2

Løntilskudsjob

-0,7

Negativ overførselspulje

1,7

Total

-2,7

+ er merudgift og – er mindreudgift

Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed kravet om et samlet mindreforbrug, der som minimum svarer til den negative overførselspulje.

 

Overførselsudgifter
Der forventes samlet set mindreudgifter på 1,6 mio. kr. på overførselsudgifterne, idet det forventede regnskab udgør 901,0 mio. kr. i forhold til et budget på 902,6 mio. kr. Budgetafvigelserne pr. politikområde er følgende:

 

Mio. kr.

Beskæftigelsesindsats

6,1

Sociale ydelser

-3,5

Integration

-14,8

Forsikrede ledige

11,2

Førtidspension

2,1

Boligsikring, boligydelse og personlige tillæg

-2,7

Total

-1,6

+ er merudgift og – er mindreudgift

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der henvises til vedlagte rapport.

 

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 04-11-2019

Indstillingen blev godkendt.