Punkt 2 Svendborg Judo Klub

Beslutningstema

Anmodning om, at bevilling kan fastholdes trods ændring af projekt.

Sagsfremstilling

Svendborg Judo Klub blev på udvalgets møde den 22. august 2018 bevilget 40.000 kr. til indkøb af nyt måttegulv. Projektet var budgetteret til 256.000 kr. og foreningen ville søge fonde til dækning af resten af udgiften.  Det er imidlertid ikke lykkedes at fundraise det nødvendige beløb.

 

 

Foreningen har derfor været nødsaget til at ændre projektet og har i stedet for opbygget et stødabsorberende gulv, som skulle kompensere for fald af specielt ikke-judokyndige personer. Samtidig har foreningen anskaffet et billigere sæt kastemåtter.

Konstruktionen er bygget således, at den kan tages med til nyt lejemål, såfremt det skulle blive aktuelt.

 

Da foreningen selv har udført arbejdet kunne budgettet i det nye projekt holdes på 49.972 kr.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019

Udsættes, det undersøges om der er søgt fonde til samme projekt.

 

Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.

Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.

Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.