Punkt 4 Opstart af samarbejde med byområdet

Beslutningstema

Drøftelse af, hvorvidt udvalget ønsker at arbejde med Byområdet som ét samlet område eller som fire delområder, samt drøftelse af, hvad udvalget ønsker at samarbejde med området om.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Udvalget drøfter, hvorvidt man ønsker at arbejde med Byområdet som ét samlet område eller som fire delområder
  • Udvalget drøfter, hvad man ønsker at samarbejde med området om.  

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 21. august fremsatte udvalget ønske om at drøfte opstart af et samarbejde med Byområdet. Byområdet er i Lokaludvalgets arbejdsgrundlag delt op i fire områder; Svendborg Øst, Svendborg Vest, Svendborg Nord og Svendborg Midt. Lokaludvalgets arbejdsgrundlag, herunder opdelingen af områder er vedlagt som bilag til dagsordenen.
 

På mødet den 21. august var der en foreløbig drøftelse af, hvorvidt udvalget ønskede at samarbejde med Byområdet som ét samlet område eller som fire selvstændige områder samt en drøftelse af, hvilke meningsfulde samarbejder, der skulle opstartes i Byområdet.

 

Beslutning i Lokaludvalget den 25-10-2019

Udvalget drøftede opstarten af samarbejdet med byområdet med bemærkning om, at:

 

  • Byområderne behandles på samme måde som de øvrige lokalområder i kommunen
  • De fire delområder som udgangspunkt fastholdes, men med fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker
  • At der primært fokuseres på områdernes mulighed for at arbejde med borgerbudgetter
  • At der startes op i Svendborg Nord og/eller Svendborg Midt

 


Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).