Punkt 5 Ansøgning om startskamler til Svendborg Svømmehal

Sagsfremstilling

Svømmehaludvalget i Svendborg Svømmehal fremsender ansøgning om midler til udskiftning af 4 startskamler.

De nuværende startskamler er gamle og fremstår slidte, hvilket vanskeliggør foreningerne i at afvikle stævner.

Svømmehaludvalget ansøger på den baggrund om et rammebeløb på kr. 75.000 kr.

Beslutning i Haludvalget den 10-10-2019

Ansøgning godkendt.

 

Der bevilges en ramme på 75.000 kr. til udskiftning af de gamle startskamler. Dog skal der forinden udskiftning foretages en vurdering af det betondække, hvor skamlerne skal monteres, idet der tidligere har været revnedannelser. CETS inddrages i sagen.