Punkt 4 Ramsherred 10 - lokalplanforslag til offentlig høring

Beslutningstema

Offentliggørelse af forslag til lokalplan 651. Lokalplanen udvider anvendelsesmulighederne for den eksisterende bebyggelse på Ramsherred 10.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at

  • Forslag til lokalplan 651 offentliggøres i 4 uger
  • Der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden
  • Der ikke udarbejdes miljøvurdering af planforslaget.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ramsherred 10 blev oprindeligt opført som domicil for TV-Fyn, og blev anvendt til administration og tv-produktion. Senest har ejendommen været udlejet til Svendborg Kommune, som har anvendt bygningen til administration og jobcenter.
 

Svendborg Kommune har opsagt lejemålet, hvorefter hele bygningen er ledig til udlejning.


Ejendommen er pt. omfattet af lokalplan nr. 001.190, som begrænser anvendelsen til offentlige formål eller private formål som teater, borgerforening, museum, tv-station mv.


Ejer af Ramsherred 10, Barfoed Group, har derfor anmodet Svendborg Kommune om en ny lokalplan, som skal sikre mulighed for en bredere anvendelse af ejendommen i lighed med andre ejendomme i midtbyen.  


Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede 8. nov. 2018 at igangsætte planlægning til endelig godkendelse i TEU.


Forslag til lokalplan 651 

I al væsentlighed sker der med lokalplanen alene en ændring af anvendelsesmulighederne for den eksisterende bebyggelse.


Planforslaget giver mulighed for, at ejendommen kan anvendes til bolig- og serviceerhverv – f.eks. fitnesscenter, café, restaurant, administration, butikker, liberale erhverv m.fl.


Planforslaget fastlægger en række bestemmelser, der regulerer omfang og placering af ny bebyggelse, hvilket svarer til eksisterende forhold, men med mulighed for at etablere et nyt indgangsparti mod ”gården” og mulighed for altaner på facader og tag.


Planforslaget sikrer, at der fortsat er portgennemgang på Ramsherred, samt adgang til teateret og Borgerforeningen via lokalplanområdet.  

S:\Kultur Plan og Erhverv\Erhverv Bolig og Natur\Plan\4. Lokalplaner\651 Ramsherred 10\Kort\luftfoto_funktioner_v0_4-01.jpg

Lokalplanområdet vist på luftfoto.


Miljøvurdering

Planforslaget er screenet i henhold til miljøvurderingsloven. På baggrund af screeningen er det administrationens vurdering, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.


Videre proces

Efter offentlig høring forventes lokalplanforslaget fremlagt Teknik- og Erhvervsudvalget til endelig vedtagelse i januar 2020.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifter i forbindelse med planlægningen afholdes inden for det eksisterende budget.


Det ændrede plangrundlag betyder, at bygningens anvendelsesmuligheder udvides svarende til lignende ejendomme i bymidten. Samlet set vurderes det, at tiltaget vil understøtte bymidtens erhvervsudvikling.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 10-10-2019

Indstillingen godkendt.
 

Afbud fra René Haahr (V). Som suppleant deltager Birger Jensen (V).

Afbud fra Per Nykjær (V). Som suppleant deltager Lars Erik Hornemann (V).