Punkt 14 Egebjerg Fodbold

Beslutningstema

Drøftelse

Etablering af ny boldbane ved Vester Skerninge Hallen, Mads Hansensvej 10, 5762, Vester Skerninge

Indstilling

Til drøftelse.

Sagsfremstilling

Egebjerg Fodbold spiller i dag på baner i både Ulbølle og Vester Skerninge. Det betyder, at det er svært at have et godt klubfællesskab, som fastholder og tiltrækker især unge medlemmer. Egebjerg Fodbold ønsker derfor, at flytte deres foreningsaktiviteter fra Ulbølle til Vester Skerninge Hallen.

 

 

Egebjerg Fodbold forventer, at samlingen af deres foreningsaktiviteter i Vester Skerninge vil betyde, at klubben bliver en del af et bredere og mere integreret klubmiljø, da Egebjerg Fodbolds ungdomsafdeling allerede er flyttet til Vester Skerninge Hallen. Klubbens eksisterende faciliteter i Ulbølle beskrives som nedslidte og kræver meget vedligeholdelse. Derudover vil flytningen formentlig spare foreningen for en række administrative opgaver.

 

 

For at Egebjerg Fodbold kan samle deres aktiviteter ved Vester Skerninge hallen, er det nødvendigt at udvide de nuværende to boldbaner med en ekstra boldbane.

 

 

Forslaget indebærer køb af jord samt udgifter til anlæg af én boldbane. Egebjerg Fodbold forventer at kunne benytte Vester Skerninge Hallens klublokaler og omklædningsfaciliteter.

Egebjerg Fodbold vil fremadrettet indlede en dialog med Lodsejeren bag Vestermarkskolen vedr. et muligt køb af landbrugsjord, som ligger placeres i umiddelbar tilknytning, til de eksisterende boldbaner ved hallen. Området er allerede udlagt til rekreative formål i kommuneplanen.

 

 

Administrationen vil frem mod budgetforhandlingerne søge at afklare, om projektet forudsætter en ændring af lokalplanen i området.

 

 

Det bemærkes at projektet ikke har været en del af Svendborg Kommunes procedure for ansøgning om tilskud til faciliteter til idræt og bevægelse. Derved har Svendborg Kommunes høringspartere (Sport og Idræt i Svendborg(SIS), Haludvalget, Folkeoplysningsudvalget) ikke haft mulighed for at kommentere projektet.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Administrationen afklarer, hvorvidt flytningen af Egebjerg Fodbold kan afstedkomme driftsmæssige besparelser for Svendborg Kommune. Yderligere skal det afklares, hvorvidt de boldbaner som Egebjerg Fodbold benytter i Ulbølle og Ollerup eventuelt kan frasælges. 

 

Estimat af anlægsudgifter

Anlæg af nye boldbaner

1.000.000 kr.

Køb af 4 ha landbrugsjord

660.000 kr.

Anlægsudgift i alt

1 660.000 kr.

 

 

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-10-2019

Sagen fremsendes til budgetforhandlingerne.