Punkt 12 Vedtagelse af tillæg 5 til spildevandsplan 2013-2024 planlægning af 8 delområder

Beslutningstema

Beslutning om, at tillæg 5 til spildevandsplan 2013-2024 vedtages.

Indstilling

Direktionen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  • tillæg 5 til spildevandsplan 2013-2024 vedtages
  • der kan indledes en ekspropriationsforretning for et nødvendigt areal, hvis almindelig forhandling ikke kan gennemføres.

Sagsfremstilling

Der spildevandsplanlægges for disse 8 delområder:

  1. Idrætsvej, 5883 Oure, matrikel 48g, Oure By, Oure
  2. Gammel Nybyvej 76a, 5700 Svendborg, matrikel 12a, Nyby By, Bregninge
  3. Nørremarksvej, 5762 Vester Skerninge, matrikel 18au, V. Skerninge By, V. Skerninge
  4. Egenappevej, 5700 Svendborg, matriklerne 38b, 39a og 40b, Svendborg Markjorder
  5. Eriksholmsvej, 5700 Svendborg, matrikel 3ao, Thurø By, Thurø
  6. Stejlbjergvej, 5700 Svendborg, matrikel 5ag, Bregninge By, Bregninge
  7. Skarø, 5700 Svendborg, matrikel 2a, 2d og 7f, Skarø, Svendborg Jorder
  8. Landevejen 77, 5882 Vejstrup, matrikel 39b og 39f, Vejstrup By, Vejstrup

 

Der er i høringsperioden indkommet 2 høringssvar, begge omhandlende område 4, udstykningen ved Egenappevej. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2 og bilag 3.
 

Høringssvar 1 er fra en grundejer af 2 matrikler i lokalplanområdet. Grundejer ønsker, at der bliver planlagt for separatkloak i område 4.
 

Høringssvar 2 fra en beboer på Knopvænget. Høringssvaret omhandler afledning af overfladevand.
 

De to høringssvar har ikke givet anledning til at ændre på spildevandsplanlægningen i område 4, da byrådets mål for kommunen er opfyldt. Målene er:

  • At se vandet som en ressource og ikke alene som et problem.
  • At regn- og overfladevand skal ses som en fælles værdi og en fælles udfordring i forhold til håndtering på terræn
  • At regn- og overfladevand skal tænkes ind som et dynamisk og synligt rekreativt element
  • At regn, der falder over Svendborg Kommune, som hovedregel skal anvendes lokalt


Desuden er der i Spildevandsplanen fastsat, at alle byggemodninger efter 2013 bliver jf. spildevands­hierarkiet kun planlagt kloakeret for hus- og processpildevand.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Tillægget har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, §32

Spildevandsbekendtgørelsen, § 5

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-06-2019

Indstilles.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-06-2019

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 25-06-2019

Godkendt.

 

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleant deltog Lotte Theilsø (A)