Punkt 3 Status budget 2020-23

Beslutningstema

Orientering om status på budget 2019-22, herunder materiale til brug for de kommende budgetforhandlinger.

Fremsendelse af takster til Byrådets godkendelse.

Indstilling

  • Budgetnotat 2020 august 2019, som sammenfatter kommunens økonomi i 2020-23 tages til efterretning og udgør grundlaget for Direktionens budgetoplæg til 1. behandlingen
  • Vedlagte takstoversigt indstilles til Byrådets godkendelse ved. 1. behandling af budgettet den 8. oktober 2019

Sagsfremstilling

Budgetnotat august:

Budgetlægningen for 2020 er i år præget af, at aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 først forventes at foreligge primo september. Nærværende notat er derfor udarbejdet på baggrund af det tekniske budget ekskl. de afledte økonomiske effekter at kommuneaftalen.

 

Det formodes ikke at regeringen og KL får afklaret alle forhold i den kommende kommuneaftale, men først vil blive taget op ved forhandlingerne om kommende års finanslov, hvilket der bør tages højde for.

 

Når resultatet af kommuneaftalen kendes herunder de afledte effekter for Svendborg Kommune, vil der blive udarbejdet et revideret budgetnotat, som forventes at foreligge til Økonomiudvalgets 1. behandling den 1. oktober.

 

Takstoversigt budget 2020:

Det er obligatorisk at der til budgetforslagets 1. behandling udarbejdes en takstoversigt. Efter nuværende praksis har taksterne til 1. behandling været beregnet på baggrund af det tekniske budget, fremskrevet og inklusiv afledte konsekvenser af kommuneaftalen. På grund af den forsinkede kommuneaftale er dette ikke muligt, hvorfor det er besluttet at anvende takstoversigten fra det vedtagne budget 2019. På områder, hvor der er sket en væsentlig ændring er dette kommenteret.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der henvises til vedlagte notat, hvor der er redegjort for kommunens økonomi i 2020-23

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-09-2019

Godkendt.