Punkt 7 Endelig vedtagelse af lokalplan 618 for et område til vaskehal i Gudbjerg

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan 618 for et område til vaskehal på Teglværksvej i Gudbjerg.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets afgørelse, at

 

  • lokalplan 618 vedtages endeligt

Sagsfremstilling

Baggrund

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 6. juni 2019 at offentliggøre forslag til lokalplan 618 i 4 uger. Der blev i forbindelse med den offentlige høring afholdt borgermøde d. 26. juni 2019 hos Dagli´Brugsen i Gudbjerg.
 

Der er i forbindelse med høringsperioden, der løb fra den 20. juni til den 29. juli 2019, ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til planen. 
 

Den offentlige høring har således ikke givet anledning til ændringer i administrationens indstilling til lokalplan 618.

 

Lokalplan 618

Lokalplanen omhandler et område på ca. 1.500 m², hvor der gives mulighed for at opføre en vaskehal med tilhørende manøvreplads, opmarchbane og op til 6 parkeringspladser. Vaskehallen, der maksimalt kan opføres med en højde på 5 meter, orienteres mod Ørbækvej og får vejadgang fra Teglværksvej. Opmarchbane til vaskehallen placeres nord for vaskehallen således, at der skabes størst mulig afstand til eksisterende og kommende boliger.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifterne i forbindelse med planlægningen af lokalplan 618, for et område til vaskehal i Gudbjerg, finansieret indenfor afdelingens eksisterende rammer.
 

Udvidelsen af Brugsens forretningsområde med vaskehal, kan bidrage positivt til at bevare butikken i lokalsamfundet.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 05-09-2019

Indstillingen godkendt.

 

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltager Susanne Gustenhoff (Ø).