Punkt 2 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 - Teknik- og Erhvervsudvalget

Beslutningstema

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At budgetopfølgningen tages til efterretning.
  • At der søges om en bevillingstilpasning af 18 projekter på anlæg på 0,059 mio. kr. netto.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen for Teknik- og Erhvervsdvalget for 2. kvartal 2019 forelægges på udvalgsmødet.
 

Udvikling i forventet regnskab. Som følge af, at det forventede regnskabsresultat pr. 31. marts 2019 for serviceudgifter under ét overskred kommunens serviceramme med godt 30 mio. kr., har Økonomiudvalget besluttet, at der fortsat føres en stram økonomistyring og at områder med større afvigelser i forhold til korrigeret budget i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019 redegør nærmere for de budgetmæssige udfordringer og udarbejder handleplan for imødegåelse af udfordringer. Målet er, at budgetopfølgningen viser en væsentlig forbedring i forhold til 31. marts 2019.
 

Det forventede regnskab pr. 30. juni 2019 for Teknik- og Erhvervsudvalget udgør 280,0 mio. kr., og i forhold til forventet regnskab pr. 31. marts er der tale om en forbedring på 1,4 mio. kr.
 

Udviklingen i det forventede regnskab beskrives nærmere i budgetopfølgningsbilaget.
 

Der forventes et samlet merforbrug på. ca. 4,8 mio. kr. på serviceudgifterne. Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves, i mio. kr.

 

Der forventes ingen afvigelse på overførselsudgifterne.
 

Det vedtagne anlægsbudget for 2019 udgør netto 118,6 mio. kr. (brutto 139,2 mio. kr.), hvortil der er overført netto 22,5 mio. kr. (brutto 47,1 mio. kr.) samt givet tillægsbevillinger på netto ca. -5,4 mio. kr. 
 

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 30. juni 2019 udgør således netto ca. 135,6 mio. kr. (brutto ca. 201,2 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.
 

Ved udgangen af juni 2019 ligger det samlede forbrug på netto ca. 8,6 mio. kr. svarende til 6,3 % af det korrigerede budget, hvilket er laveste niveau for de seneste 3 år.
 

Der forventes pt. en afvigelse (mindreudgift/merindtægt) på 36,1 mio. kr., hvoraf der overføres netto ca. 32,3 mio. kr. til 2020 og et foreløbigt (ikke endeligt) forventet netto mindreforbrug 2019 på ca. 3,8 mio. kr.

Der søges om en bevillingstilpasning af 18 projekter på anlæg på 0,059 mio. kr. netto.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Fremgår af vedlagte bilag.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 05-09-2019

Budgetopfølgningen taget til efterretning og det godkendes, at der ansøges om bevillingstilpasning af 18 projekter på anlæg på 0,059 mio. kr. netto.

 

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltager Susanne Gustenhoff (Ø).