Punkt 3 Drøftelse af forslag til Bæredygtighedsstrategi 2020

Beslutningstema

Drøftelse af indhold og opsætning af Bæredygtighedsstrategi 2020, version 1.0. Der tages udgangspunkt i det forslag, som er udarbejdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Udvalget drøfter indhold af Bæredygtighedsstrategi 2020, version 1.0.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til en Bæredygtighedsstrategi 2020. Forslaget er vedlagt ved bilag 1.
 

Miljø- og Naturudvalget godkendte den 5. februar 2019 igangsættelsen af arbejdet med bæredygtighedsstrategien og godkendte den 5. marts 2019 kommissoriet for styregruppen og projektgruppen.
 

Den administrative projektledelse af arbejdet med bæredygtighedsstrategien er forankret i Natur og Miljø, men alle direktørområder er repræsenteret i den nedsatte projektorganisation.

 

Forslaget indeholder kommunens Lokal Agenda 21-strategi samt har fokus på FNs verdensmål, særligt 8 af de i alt 17 verdensmål, som er mest relevante i forhold til temaerne i Planstrategi ’19:

  • Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel
  • Verdensmål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • Verdensmål 9 – Industri, innovation og infrastruktur
  • Verdensmål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Verdensmål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion
  • Verdensmål 13 – Klimaindsats
  • Verdensmål 15 – Livet på land
  • Verdensmål 17 – Partnerskaber for handling

 

På et borgermøde den 27. juni 2019, som blev afholdt på Svendborg Bibliotek, var 32 borgere og 11 politikere med til at debattere muligheder for, at borgere og kommune sammen kan styrke indsatsen indenfor 4 temaer: Sundhed og trivsel, Biologisk mangfoldighed, Bæredygtige byer og lokalsamfund samt Job, vækst og partnerskaber.
 

Forslag til Bæredygtighedsstrategi 2020, version 1.0 er udarbejdet på baggrund af arbejdet i styregruppe og projektgruppe samt input fra fagområderne og fra borgermødet.
 

I formuleringen af strategien har der været fokus på følgende gennemgående tematikker:
 

  • hvilke mål vi er med til at realisere med vores igangværende arbejde,
  • hvilke lokale mål vi vil arbejde på for at realisere verdensmålene,
  • hvordan vil vi følge op på vores målopfyldelse, og
  • hvilke indsatser borgere, virksomheder og foreninger kan iværksætte for at realisere verdensmålene.
     

Tidsplanen for det fortsatte arbejde med Bæredygtighedsstrategien er vedlagt ved bilag 2.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udmøntningen af handlingerne i forslag til Bæredygtighedsstrategi 2020 finansieres af de berørte forvaltninger eller ved særskilte bevillinger.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 03-09-2019

Sagen blev drøftet. Administrationen udarbejder en revideret version af Bæredygtighedsstrategi 2020 på baggrund af de afgivne bemærkninger.