Punkt 10 Kølemad til hjemmeboende borgere i Langelands Kommune

Beslutningstema

Samarbejdsaftale om kølemad til hjemmeboende borgere i Langelands Kommune

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • Samarbejdsaftale om produktion af kølemand godkendes

 

Sagsfremstilling

Langelands Kommune har henvendt sig med en forespørgsel til Svendborg Kommune om, Langeland Kommune kan købe kølemand til hjemmeboende borgere i Langelands Kommune. Aktuelt ca. 185 borgere.

Det Gode Madhus har kapaciteten til at producere den ekstra mad, og vil gerne indgå i dette samarbejde.

Samarbejdet omfatter produktion af mad til hjemmeboende borgere i de to kommuner. Herunder

  • Produktion af fuldkost og diæter i henhold til den nationale kosthåndbog
  • Håndtere kundebestillinger
  • Telefonbetjening af borgere
  • Udvikling af madtilbuddet, så det afspejler borgernes behov og opfylder de løbende reviderede målsætninger og krav opstillet hertil i den nationale kosthåndbog.

Parterne er hver for sig ansvarlige for varetagelse af følgende opgaver i de respektive kommuner:

  • Visitation af hjemmeboende borgere i de respektive kommuner til modtagelse af madservide
  • Opstartsbesøg hos borgere i de respektive kommuner. Ved besøget introduceres borgerne til madkonceptet, opvarmningsmetoder, priser, procedurer osv.
  • Madudbringning til egne borgere
  • Kostvejledning af egne borgere.

Der vil være en løbende koordinering af disse opgaver.

 

Administrationen lægger op til, at Langeland og Svendborg Kommune håndterer dette via en samarbejdsaftale

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Langelands Kommune skal betale den til enhver tid gældende produktionspris.

Lovgrundlag

Servicelovens § 83

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-09-2019

Godkendt.

 

Der var afbud fra Jesper Larsen (løsgænger) og som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).