Punkt 7 Kommunale Idrætsanlæg og røgfri fremtid

Beslutningstema

Drøftelse af røgfrihed på de kommunale udendørs idrætsanlæg.

Indstilling

Direktionen indstiller til udvalgene, at Social- og Sundhedsudvalget anmoder administrationen om

  • at undersøge hvordan og på hvilke vilkår, røgfrihed på de kommunale udendørs idrætsanlæg kan gennemføres samt
     
  • at udarbejde forslag til efterfølgende politisk proces med inddragelse af de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet d.13.august anmodede udvalget om en status over røgfrihed på de kommunale idrætsanlæg der omfatter godt 50 fodboldbaner, 21 almindelige idrætshaller, 10 motions centre/fitnesscentre, 4 svømmehaller og en lang række andre faciliteter til idræt. Opgørelsen dækker både over kommunale og private, foreningers og selvejende institutioners anlæg

 

CETS oplyser, at der i dag ikke er regler for røgfrihed på de kommunale udendørs idrætsanlæg. Der er ligeledes heller ikke opsat særlige faciliteter, som lægger op til røg på udearealerne f.eks. særlige udendørs askebæger, afgrænsede områder el.lign. CETS oplyser, at de ikke oplever rygning på udearealerne som et problem. I tilfælde af at kommunen er driftsherre på et privat udendørs idrætsanlæg, er det den private ejer som administrerer rygepolitikken. 

 

I forhold til de indendørs idrætsfaciliteter/sportshaller gælder rygelovens regler som forbyder rygning/røg hér. Disse regler gælder uagtet om der er tale om kommunale eller private, foreninger eller selvejende anlæg/sportshaller.   

 

En opgørelse foretaget af Kommunen.dk viser at ud af 48 kommuner, har 13 kommuner forbudt rygning på udendørs anlæg, 14 har restriktioner på rygning, mens 19 kommuner i dag tillader rygning uden specielle forbehold. To kommuner havde ingen idrætsanlæg, men har placeret al aktivitet i selvejende institutioner, som selv administrerer rygepolitik.

 

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om Tobak anbefaler bl.a., at kommuner indfører røgfri udendørsarealer herunder røgfri idrætsanlæg. Derudover anbefales det, at kommuner samarbejder med lokale foreninger med egne faciliteter, samt aktører som låner kommunens faciliteter om at indføre røgfrihed ved f.eks. at indføre røgfri tilskuertribuner.

 

Kommunens idrætsanlæg administreres af CETS, og Kultur- og Fritidsafdelingen har den primære kontakt til brugerne af anlæggene.

 

Det anbefales derfor, at Sundhedsafdelingen i samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen og Center for Teknisk Service undersøger hvordan og på hvilke vilkår røgfrihed kan gennemføres samt udarbejder forslag til efterfølgende politisk proces.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser. I den foreslåede undersøgelse kan det indgå, om tilskud til selvejende og private anlæg kan gøres betinget af røgfrihed.

Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om røgfrie miljøer. LOV nr. 607 af 18/06/2012).

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-09-2019

Administrationen anmodes om at samarbejde med Kultur og Fritid, idet der skal kommes med forslag til hvordan røgfrihed kan opnås.

 

Der var afbud fra Jesper Larsen (løsgænger) og som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).