Punkt 2 Sydfyns Konservative Ungdom

Beslutningstema

Godkendelse som frivillig folkeoplysende forening i Svendborg Kommune

Indstilling

Administrationen vurderer, at betingelserne for at godkende foreningen er opfyldt.

Sagsfremstilling

Sydfyns Konservative Ungdom søger om at blive godkendt som politisk ungdomsforening i Svendborg Kommune og derefter søge om økonomisk støtte til lokaler.

 

Foreningen har tidligere fået afslag på ansøgning om godkendelse i Svendborg Kommune, fordi foreningens medlemmer fortrinsvis var hjemmehørende i Fåborg-Midtfyn Kommune. Dette har imidlertid ændret sig således, at den største medlemsandel nu er fra Svendborg.

 

Foreningen har vedlagt opgørelse over medlemstal og kommunetilhørsforhold. Der er i alt 24 medlemmer fra 7 forskellige kommuner. 11 medlemmer er fra Svendborg. 14 medlemmer er under 25 år og 10 medlemmer er over 25 år. Foreningens aktiviteter afvikles p.t. forskellige steder på Fyn.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Foreningens kontingent er 75 kr. pr. år. Hvis foreningen godkendes kan der søges medlemstilskud til medlemmer under 25 år, dog maksimalt svarende til kontingentets størrelse, dvs. 14 medl. x 75 kr. = 1.050 kr. pr. år. 

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019

Godkendt.

Såfremt foreningens medlemstal opgjort pr. kommune ændres væsentligt skal dette meddeles Kultur og Fritid i forhold til en vurdering af, hvor foreningen er hjemmehørende.

 

Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen

Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.