Punkt 12 Takster for leje af hallerne

Sagsfremstilling

Taksterne for benyttelse af hallerne er for foreningerne blevet ændret i forbindelse med budget 2019, således det kommunale tilskud pr. haltime blev reduceret og foreningernes egenbetaling tilsvarende forøget.

 

For at sikre en sammenhæng mellem lokaleudgifter og lejepriser, gives nu en anledning til en generel vurdering af alle øvrige takster.

 

Der ønskes derfor nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med administrationen skal drøfte og komme med oplæg til nyt takstblad. Haludvalget får oplægget til godkendelse og videresender efterfølgende til politisk godkendelse.

Beslutning i Haludvalget den 28-08-2019

Arbejdsgruppe bestående af Bo Madsen, Thurøhallen, Bo Tune, Skårup Kultur- og Idrætscenter, Bjarne Abildtrup, Kultur og Fritid og Brian Schaltz, CETS Distrikt Idræt drøfter og fremkommer med oplæg til nyt takstkatalog, som Haludvalget behandler på mødet i oktober.