Punkt 3 Dig og din fritid - Oprettelse af fagligt kor

Beslutningstema

LO Sydfyn søger 10.000,- kr. fra puljen Dig og din fritid til oprettelse af et fagligt kor.

Sagsfremstilling

LO Sydfyn ønsker at etablere et fagligt kor med det formål at styrke det psykiske og fysiske velvære blandt deltagerne og øge den fælles samhørighed mellem kollegaerne. I forbindelse med opstarten af koret vil der samtidig blive udskrevet en konkurrence om at skrive korets kendingsmelodi.

LO Sydfyn er ikke en folkeoplysende forening, men puljen Dig og din fritid kan søges af alle.

Budget:

Korledelse 20 gange: kr. 20.000,-
Præmie til bedste sang: kr. 5.000,-
I alt: kr. 25.000,-

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 29-08-2019

Bevilget 10.000 kr. til korundervisning.

Udvalget bemærkede, at såfremt der etableres et kor i foreningsregi, skal man være opmærksom på åbenhedskriteriet.

 

Lars Erik Hornemann (V), Anne Katrine Olsen (A), Steen Tinning (B), Henrik Fløytrup, Kurt Sorknæs, Cafer Koyuncu var fraværende.