Punkt 4 Budget 2020 - fremsendelse af temaer Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

B: Beslutningssag

Temaer til budget 2020 – Kultur og Fritidsudvalget

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • At den nuværende fritidspasordning udvides i budgetårene 2020 og 2021, således at børn og unge kan få fritidspas udover de maximale 3 år, som er gældende i den nuværende ordning. Man kan dog kun få bevilget fritidspas indtil det 18. år, som i den nuværende ordning.

    At den udvidede ordning vil komme til fornyet politisk behandling, hvis efterspørgslen på ordningen overstiger det givne budget til ordningen.

    At udvalget ikke fremsender udvidelsen af ordningen til Budget 2020, da der er budgetdækning inden for udvalgets ramme til fritidspas.
     
  • At de reviderede temabeskrivelser vedr. varme i og udbygning af tennishallen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2019 blev det besluttet at fremsende følgende temaer fra Kultur-  og Fritidsudvalget til de kommende budgetforhandlinger:

 

Drift:

  • Tilskud til Silverrudder (fra 2021 og frem)
  • Udvidet Fritidspasordning

Anlæg:

  • Ubetjent hovedbibliotek
  • Ny moderne udendørs træningsfacilitet ved Midtbyhallen
  • Etablering af nye baner til pistolskydning og etablering af handicaptoiletter, Lunde
  • Etablering af 7,3 km. natur- og ridesti i tre skove på Thurø
  • Etablering af varme i Svendborg Tennishal
  • Udbygning af Svendborg Tennishal
  • To ekstra omklædningsrum i Rantzausmindehallen
  • FDF Tåsinge – nyt kredshus

 

Temabeskrivelsen vedr. fritidspasordningen er præciseret i forhold til sidste behandling på Kultur- og Fritidsudvalgets møde, idet der er tale om en udvidelse af den eksisterende ordning, ligesom temaet vedr. varme og udbygning i tennishallen er delt op i to temaer, på baggrund af ønske fra udvalget.

De reviderede temaer vedrørende Fritidspasordningen og tennishallen vedlægges.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Fremgår af de enkelte beskrivelser.

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 12-08-2019

Indstillingen godkendtes.

 

Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø)