Punkt 13 Den Blå Kant dispositionsforslag

Beslutningstema

Godkendelse af dispositionsforslag og budgetoverslag for første etape af Den Blå Kant.

Indstilling

Den politiske styregruppe for Den Blå Kant indstiller til Byrådet,

  • at dispositionsforslaget og budgettet godkendes i sin helhed.

Sagsfremstilling

Dispositionsforslaget til den første anlægsetape af Den Blå Kant beskriver et anlægsprojekt for området omkring havnebassinet mellem Honnørkajen, Udrustningskajen og Frederiksø. Den overordnede idé er at skabe en forbedret forbindelse fra bymidten ned til havnen. Det kan være med til at skabe endnu mere liv på kajen og ved vandet.
 

Forslaget viser disponering af alle delarealer og anviser de overordnede rumlige kvaliteter, valg af materialer og inventar. Forslaget er opdelt i følgende hovedelementer:
 

-         Krydset (Frederiksgade, Havnepladsen, Jessens Mole og Frederiksbro)

-         Bryggen (Syd for Frederiksbro og kajerne vest og øst for denne)

-         Ankomstpladsen (Udrustningskajen nordlige del)

-         Udrustningskajen (Udrustningskajen sydlige del)
 

Parkering:

-         Dispositionsforslaget forudsætter at ca. 44 p-pladser omplaceres syd for vejen på Frederiksø. Det er muligt at omplacere stort set det samme antal pladser andre steder i nærområdet (på Frederiksø).
 

Den politiske styregruppe har godkendt dispositionsforslaget uden ændringer med følgende bemærkninger til projektets videre udvikling:
 

-         Prissætningen af bryggen ved Frederiksbroen bør udfordres.

-         Efter udarbejdelse af projektforslaget bør der evt. træffes politisk beslutning om at reducere i forslaget, så byrumbearbejdelsen fx standses umiddelbart efter strandfeltet.
 

Den videre proces:

-         Rådgivningsaftale forhandles på plads med hovedrådgiver. (aug. - sept. 2019)

-         Udvikling af projektet i følgende faser: (sept. 2019 – marts 2020)

  • Projektforslag (herefter politisk behandling - forventeligt i efteråret 2019)
  • Myndighedsprojekt
  • Hovedprojekt (detailprojektering).

-         Udbud – (april 2020) Entreprisearbejderne sendes i udbud. I tilknytning til denne proces gennemføres en markedsdialog i samarbejde med Miljøforum Fyn om de konkrete løsninger i projektet, hvor også lokale virksomheder får mulighed for at bringe sig i spil til opgaven.

-         Anlæg og tilsyn (maj 2020 – feb. 2021)

-         Aflevering og ibrugtagning. (marts 2021)

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den samlede anlægsramme for projektet ”Den Blå Kant, Byrumsudvikling og Klima” er på 29,2 mio. kr., inklusiv fremskrivninger.

 

Heraf er ca. 4 mio. kr. anvendt til arkitektkonkurrencer og de resterende 25,2 mio. kr. er prioriteret til realisering af 1. etape.

 

Jf. Teknik- og Erhvervsudvalget beslutning den 5. maj 2019 afsættes der, af den resterende ramme på 25,2 mio. kr., et beløb på 1,2 mio. kr. til kvalificering af det samlede projekt. Dette sker som led i den ansøgning, der er sendt til Realdania, om at blive pilotkommune i projektet ”Byerne og det stigende havvand”.

 

Herefter restere der et budget på 24 mio. kr. til realisering af 1. etape. Udgifterne forventes at fordele sig som følger:

I mio. kr.

 

Anlægsudgifter*

19,20

Ekstern rådgiver**

2,90

Intern projektledelse

0,35

Kunst***

0,10

Forundersøgelser****

0,25

Andre Udgifter*****

1,20

Samlet

24,00

* Jævnfør dispositionsforslaget

** Rådgiverhonorar (inkl. det arbejde, der er udført frem til nu). Der er endnu ikke forhandlet en rådgiveraftale. Standardsats ifølge Foreningen for Rådgivende Ingeniører er 15% af entrepriseudgifterne.
 

***Byrådet har i 2008 vedtaget, at der ved anlægsprojekter og større renoveringsopgaver over 5 mio. kr. budgetteres med midler til kunstnerisk udsmykning på 5 promille af byggesummen. Byggesummen defineres som håndværkerudgifter mens anlægssummen er den samlede budgetramme for byggeriet.
 

**** geoteknik, landmåler, jordforurening mm

***** usikkerheder i ovenstående beløb samt øvrige anlæg i tilknytning til projektet

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019

Indstilles.

 

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 27-08-2019

Godkendt.

 

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).