Punkt 5 Udpegning af suppleant til Skatteankenævn Svendborg, forventeligt fra 01.01.2020

Beslutningstema

Udpegning af suppleant i Skatteankenævn Svendborg til funktionsperiode, der forventeligt begynder 1. januar 2020.

Sagsfremstilling

Svendborg Byråd har på det konstituerende møde den 5. december 2017 udpeget Louise Brandstrup (A) som medlem og Dorthe Jørgensen (A) som suppleant til Skatteankenævn Svendborg fra den 1. juli 2018. Funktionsperioden for siddende medlemmer og suppleanter er dog forlænget til den 31. december 2019.

Louise Brandstrup (A) er fraflyttet Svendborg Kommune. Efter gældende lovgivning indtræder suppleanten i nævnet, når et medlem udtræder. Dorthe Jørgensen (A) vil indtræde som medlem, og der skal udpeget en ny suppleant for Dorthe Jørgensen til Skatteankenævn Svendborg pr. 1. januar 2020. Udpegningen er dog under forudsætning af, at funktionsperioden for siddende Skatteankenævn Svendborg ikke bliver forlænget yderligere, og bestemmelsen for udpegning ikke ændres ved ny lovgivning.

Socialdemokratiet anmoder om, at Peer Brandenborg, H.C. Andersens Vej 26, 5700 Svendborg udpeges som suppleant.

Beslutning i Byrådet den 27-08-2019

Godkendt.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).