Punkt 3 Status på områderne

Beslutningstema

Orientering om status for udvalgets samarbejde med områderne.

 

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Orientering tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af Lokaludvalgets arbejdsgrundlag for 2019 er der igangsat en række aktiviteter og tiltag i lokalområderne.

 

Udvalget har på mødet d. 15.05.2019 besluttet følgende arbejdsfordeling for samarbejdet med lokalområderne: 

  • Både udvalg og administration vil blive inviteret til de forskellige borgermøder både i de områder, hvor borgerudvalg/forummer er etablerede og i de endnu ikke etablerede områder.
  • Administrative opgaver som udarbejdelse af samarbejdskontrakter, gennemgang af administrative tiltag, lovgivning, lokalplaner etc. varetages af administrationen.
  • Ved oplæg fra Lokaludvalget, formanden eller administrationen inviteres hele Lokaludvalget, som herefter deltager i det omfang, det er muligt.

 

 

Udvalget har på tidligere møder besluttet at bevillige støtte til borgerbudgetter i Landsbyklyngen Gudmekongens Land og lokalområdet Stenstrup/Kirkeby/Lunde. Hertil har udvalget bevilliget støtte til udarbejdelse af en potentialeplan i Forum 5762.

 

Status for arbejdet med samarbejdsaftalerne:

Gudmekongens Land:

Lokalområdet har fået tildelt et borgerbudget og er ved at planlægge processen.

 

Der afholdes et åbent borgermøde i lokalområdet d. 22.08.19 om præmisserne for fordeling af borgerbudgettet. Styregruppen omkring Gudmekongens Land afholder borgermødet. Lokaludvalget er invitereret og mødet er lagt i kalenderen. Administrationen deltager på mødet.

 

Derudover arbejdes der aktivt på at tiltrække nye medlemmer til arbejdet i styregruppen.

 

Samarbejdsaftalen vil blive endeligt underskrevet på borgermødet d. 22.08.

 

Stenstrup/Kirkeby/Lunde:

Lokalområdet har fået tildelt et borgerbudget, og er ved at udpege de endelige projekter, som skal modtage støtte.

 

Der blev afholdt et offentligt borgermøde d. 28.05.19, hvor der blev drøftet forskellige projekter, og der var mulighed for at præsentere nye projekter. Samarbejdsaftalen blev underskrevet på samme møde.

 

På baggrund af mødet er styregruppen for lokalområdet ved at udpege og tilpasse de endelige projekter. De udvalgte projekter fremsendes til Svendborg Kommune, der gennemgår hvorvidt projekterne opfylder lokaludvalgets formål og kriterier, gældende lovgivning mv. Der udarbejdes efterfølgende et bevillingsbrev, og 75% af borgerbudgettet udbetales, sådan at projekterne kan igangsættes.

 

Administrationen afventer fortsat at modtage de udvalgte projekter på baggrund af borgermødet d. 28.05.  

 

Forum 5762:

Lokalområdet har fået tildelt midler til udarbejdelsen af en potentialeplan for lokalområdet. Det overordnede fokus for planen er bosætning.

 

Styregruppen omkring Forum 5762 er ved at udforme en overordnet struktur og indholdsfortegnelse for potentialeplanen.

 

Områdets videre arbejde med potentialeplanen drøftes på et borgermøde i lokalområdet den 25. september.

 

I forlængelse af potentialeplanen arbejdes på at lave en række lokale portrætter af tilflyttere og familier i områder. Portrætterne skal bruges aktivt i potentialeplanen og danne grundlag for en fremtidig bosætningskampagne for området mv. Der arbejdes samtidig med en digital platform til potentialeplanen. Potentialeplanen forventes at være færdig i januar 2020.

 

Udover arbejdet med potentialeplanen er der en lang række undergrupper, der arbejder med forskellige projekter.

 

Styregruppen indkalder til borgermøder i september og januar. Lokaludvalget vil modtage invitationer.


Samarbejdsaftalen for område 5762 forventes endeligt underskrevet på mødet d. 21.08.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

De beskrevne aktiviteter er i overensstemmelse med budgettet for 2019.

Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019

 

 

Taget til efterretning med bemærkning om, at

 

  • udvalget på et kommende møde ønsker at drøfte, hvor mange samarbejdsaftaler et enkelt lokalområde kan indgå i.
  • administrationen afklarer, hvilken person midlerne til Gudmekongens Land attesteres til.
  • udvalget ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Forum 5762, der giver mulighed for, at Forum 5762 selv udarbejder en del af potentialeplanen og tildeles 60.000 kr. hertil.   
  • Udvalget ønsker på et kommende møde en orientering om, hvad en potentialeplan kan indeholde.

 

Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).

 

Fraværende: Jens Munk (løsgænger).