Punkt 14 Godkendelse af skema C for Gudbjerg Plejecenter

Beslutningstema

Godkendelse for skema C for ombygningsprojekt på Gudbjerg Plejecenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Teknik – og Erhvervsudvalget tager sagen til orientering og oversender sagen til endelig godkendelse i Byrådet. Dette indebærer, at:

  • Anskaffelsessummen på 10.272.000 kr. i skema C for etablering af 6 nye boliger godkendes.
  • Anskaffelsessummen på 5.468.000 kr. i skema C for omdannelse af 10 eksisterende boliger til 6 boliger godkendes.
  • Anskaffelsessummen på 5.005.000 kr. i skema C for servicearealet godkendes.
  • Der gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til dækning af merudgifter på serviceareal. Finansiering af tillægsbevilling sker fra afsat pulje til vedligehold af kommunale ejendomme.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde den 31.1.2017 at igangsætte et ombygningsprojekt på Gudbjerg Plejecenter. På samme møde blev anlægsbevillingen til den kommunale del af udgifterne vedr. servicearealet frigivet.

 

Gudbjerg Plejecenter bestod på daværende tidspunkt af i alt 24 boliger og efter ombygningen er der i alt 26 boliger – 23 plejeboliger og 3 ældreboliger. Projektet var opdelt i tre dele. For det første en omdannelse af 10 små og utidssvarende plejeboliger til 6 plejeboliger. For det andet etablering af 6 nye boliger (3 plejeboliger og 3 ældreboliger). For det tredje er der sket ændringer i det kommunale serviceareal. Projektet er udført i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og boligorganisationen BSB Svendborg.

 

Byrådet har på sit møde den 27.6.2017 godkendt skema B for de tre delprojekter (efter afholdt licitation), hvorefter ombygningen gik i gang. Ombygningsprojekterne er færdiggjort med skæringsdato 1.10.2018. Domea har på vegne af BSB Gudme nu indsendt Skema C for de tre delprojekter (det endelige byggeregnskab) til godkendelse i Byrådet.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den samlede om- og tilbygning af Gudbjerg Plejecenter har bestået af tre delprojekter med særskilt byggeregnskab. Den samlede byggesum udgør 20.995.000 kr. jf. Tabel 1.

 

 

 

 

 

Tabel 1 Endelig anskaffelsessum

 

 

 

 

Skema B

i kr. inkl. moms

 

 

Skema C

i kr. inkl. moms

 

Difference

 

Etablering af 6 boliger

 

 

10.516.000

 

10.272.000

 

244.000

 

Omdannelse af eksisterende boliger

 

 

 

5.515.000

 

 

5.468.000

 

 

47.000

Omdannelse af eksisterende boliger*

250.000

250.000

0

 

Etablering/renovering af serviceareal

 

 

4.630.000

 

5.005.000

 

-375.000

 

I alt

 

 

20.911.000

 

20.995.000

 

-84.000

 

Note: De 250.000 kr. i ustøttede byggeudgifter finansieres via en kapitaltilførsel hvoraf kommunens andel udgør 50.000 kr.

 

Finansieringen af den samlede anskaffelsessum fremgår af tabel 2:

 

Tabel 2 Finansiering

Etablering af 6 nye boliger

Grundkapital på 10 % (1.027.200 kr.)

Beboerindskud på 2 % (205.440 kr.)

Lån på 88 % (9.039.360 kr.)

I ALT: 10.272.000 kr.

Omdannelse af 10 nuv. boliger til 6 nye

 

 

Lån 5.468.000 kr.

Kapitaltilførsel 250.000 kr.

I ALT: 5.718.000 kr.

Renovering af servicearealer ex. moms

 

Kommunal udgift: 4.004.000 kr.

Anlægsbevilling    3.704.000 kr.

Difference:              300.000 kr.

 

 

Merudgifterne på 300.000 kr. ex. moms vedrørende servicearealet kan henføres til en problemstilling vedr. konstateret skimmelsvamp, som blev opdaget under ombygningen, og merudgifterne i forhold til Skema B finansieres via kommunens vedligeholdelsespulje. I kommunens samlede anlægsregnskab for renovering af servicearealet indgår der også en række udgifter, som ikke fremgår af det af DOMEA indsendte byggeregnskab. Der vil i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab for 2019 blive redegjort for de konkrete afvigelser i forhold til anlægsbevillingen.

 

Huslejeniveauet er årligt 1.080 kr. m2 for de nyetablerede ældre- og plejeboliger og 1.011 pr. m2 for de omdannede boliger. 

 

I forbindelse med godkendelse af Skema B har Svendborg Kommune afgivet garanti for lån optaget i Nykredit A/S. Den kommunale garantistillelse, som blev beregnet på daværende tidspunkt, fremgår af tabel 3:

 

Tabel 3 Kommunal garantistillelse v/ Skema B

 

Lånetype

 

 

Garantistørrelse

 

Kommunal garantistillelse

 

Støttet lån omdannelse af 10 til 6 boliger

 

50 % af 5.515.000 kr.

 

2.257.500

 

Ustøttet lån til omdannelse af 10 til 6 boliger

 

100 % af 250.000 kr.

 

250.000

 

Ustøttet lån til etablering af 6 boliger

 

100 % af 9.163.440 kr.

 

9.163.440

 

 

11.670.940

 

 

Baseret på oplysningerne i de vedlagte bilag (Skema C) forventes den samlede kommunale garantistillelse ikke at afvige væsentligt i forhold til det ovenfor anførte beløb på 11.670.940 kr.

 

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 119 af 1.2.2019 (Almenboligloven) § 127 jf. § 118.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019

Sagen indstilles til Byrådets endelige godkendelse.

 

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019

Indstilles.