Punkt 9 Planlægning af det årlige dialogmøde med Byrådet

Beslutningstema

Drøftelser i forbindelse med planlægning af det årlige dialogmøde med Byrådet

Sagsfremstilling

Det fremgår af Handicappolitikken, at der én gang årligt gøres status, hvor Byrådet, Handicaprådet og administrationen orienterer om de initiativer, de enkelte sektorer har sat i værk på handicapområdet, og hvor man desuden drøfter ideer til nye tiltag for det kommende år.

 

Der igangsættes derfor nu en nærmere planlægning af mødet – tid, sted, temaer etc.

Beslutning i Handicaprådet den 15-08-2019

Handicaprådet besluttede, at temaet for det årlige dialogmøde skal være uddannelse og beskæftigelse. Dialogmødet vil således kunne fungere som inspirationsmøde for arbejdet med ministermålet om flere handicappede i beskæftigelse.

 

Datoforslag for mødets afholdelse: torsdag den 14. november 2019, kl. 16.30 – 18.30.

Forslag til mødested: Grønnemoseværkstederne.

 

Administrationen arbejder videre med temaet og et nærmere program for dagen.