Punkt 8 Godkendelse af uddannelsespolitik efter endt høringsperiode

Beslutningstema

Godkendelse af uddannelsespolitik efter endt høringsperiode.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udkast til uddannelsespolitik godkendes.

Sagsfremstilling

Udkast til uddannelsespolitik for Svendborg Kommune har været i høring i perioden 9. april - 14. maj 2019. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. Høringen har omfattet politikken, ikke de indsatte citater.
 

Der er indkommet høringssvar fra 12 folkeskoler.
 

Herudover har følgende tilkendegivet, at de kan bakke op om udkast til uddannelsespolitikken:

  • Direktør, Svendborg Erhvervsskole
  • Rektor, Svendborg Gymnasium
  • Forstander, Den Forberedende Grunduddannelse på Syd- og Midtfyn
  • Direktør, Simac
  • Uddannelsesdirektør, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole
  • Uddannelseschef, SOSU Fyn


Ud fra de vedlagte høringssvar er der foretaget følgende ændring i uddannelsespolitikken:


Under pejlemærket ”Uddannelse i bevægelse” bemærkes, at det stærke miljø inden for musik og teater bør tales mere op. For at imødekomme dette, er sætningen ”Vi har et stærkt idræts-, sports-, og bevægelsesmiljø, der tiltrækker både børn, unge og voksne” ændret til ”Vi har stærke miljøer inden for musik, teater, idræt, sport og bevægelse, der tiltrækker både børn, unge og voksne”.


Udarbejdelsen af uddannelsespolitikken har indbefattet en bred involvering af interessenter på uddannelsesområdet. Den videre proces med politikkens omsætning til konkrete handlingsplaner og samarbejder følges op i relevante fora, blandt andet ved årligt fælles møde mellem Uddannelsesråd og Erhvervsråd.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-06-2019

Godkendt.

 

Der var afbud fra Per Nykjær Jensen (V) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant for Per Nykjær Jensen deltog Mette Kristensen (V).

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-06-2019

Indstilles.

 

Afbud fra Per Nykjær (V). Som suppleant deltager Lars Erik Hornemann (V).

 

 

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 12-06-2019

Godkendt.


Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å), hvorfor Susanne Gustenhoff (Ø) deltog som suppleant.
Afbud fra Torben Frost (A), hvorfor John Arly Henriksen (A) deltog som suppleant.