Punkt 5 Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den baggrund udarbejdet forslag til justeringer og ændringer.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget sender forslag til justering af struktur samt ændring af ressourcertildelingsmodel inden for specialundervisningsområdet i høring med frist tirsdag den 20. august 2019 ved skolebestyrelser, skolernes MED-udvalg, de faglige organisationer, Heldagsskolen under Familieafdelingen samt Handicaprådet.

Baggrund

I 2015 besluttede Udvalget for Børn og Unge at indføre en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet, og i 2016 blev det besluttet at gennemføre en ny struktur. På daværende tidspunkt var der fokus på og en forventning om opnåelse af regeringens og KL’s måltal fra 2012 på 96 pct. inkluderede elever. Det svarede i 2015 til ca. 130 færre elever i specialundervisningstilbuddene.

Data viser, at på trods af de nævnte tiltag og ændringer, så har antallet af segregerede elever været konstant med tendens til en stigning sidst i perioden frem mod august 2018. Samlet set var der i 2018 segregeret 5,1 pct. ud af det samlede antal elever (inklusiv elever på privat- og efterskole) i Svendborg Kommune.

Status er samtidig, at de økonomiske forudsætninger bag den nuværende tildelingsmodel ikke holder, da antallet af segregerede elever ikke er faldet, ligesom udgifterne pr. elev er steget. Konsekvensen er, at der vil ske en udhuling af budgettet til almenundervisningen, da det skal finansiere det stigende udgiftsniveau på specialundervisningsområdet.

Efter vedtagelse af såvel struktur som ressourcetildelingsmodel er det efterfølgende politisk besluttet, at begge skulle evalueres i 2019. Forud for dette har Skoleafdelingen gennemført en analyse af skolernes arbejde med inklusion i efteråret 2018. Analysen har blandt andet resulteret i udarbejdelse af Overordnet ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer [se punktet Ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer].

Rammepapirets målsætning og tænkning, danner afsæt for de foreslåede justeringer og ændringer af henholdsvis struktur og ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet.

Analyse af strukturen på specialundervisningsområdet

Analysen af strukturen på specialundervisningsområdet har taget udgangspunkt i de tre politisk vedtagne principper; økonomisk bæredygtighed, pædagogisk bæredygtighed og fysisk nærhed samt en række forventede resultater, der blev defineret i samarbejde med lederne af kommunens specialtilbud [Se bilag 1].

Konklusion

Samlet set kan det konkluderes, at meget få af de forventede resultater, er opnået fuldt ud, og to af de forventede resultater slet ikke er opnået. Det er:

• At der samarbejdes mellem specialundervisningstilbud
• At et større antal elever bliver inkluderet i almenområdet.

I forlængelse heraf bemærkes, at den manglende resultatopnåelse ikke alene skyldes den eksisterende struktur. En vellykket implementering er betinget af ledelse tæt på, klar retning og systematik samt struktureret videndeling og kapacitetsopbygning m.v.

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en mindre justering af strukturen, hvis man skal nå målet om, at flest mulig elever modtager deres undervisning i et almentilbud, og at en langt større gruppe elever end i dag får særlig tilrettelagt undervisning i almentilbuddet [jf. Ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer].

Forslag

Det foreslås, med virkning fra skoleåret 2020/2021, at de tilbud, der i dag er målrettet elever med de mildest grader af udfordringer, udfases.

Samtidig foreslås det, at det eksisterende heldagsklassetilbud for 0. til 6. klasse splittes op på to skoler. Heldagsklassen er tænkt som et tidsbegrænset tilbud på maks. 2 år, derfor skal der fremadrettet i endnu højere grad arbejdes målrettet med at få eleverne tilbage til almentilbuddet hurtigst muligt. Ved at dele tilbuddet på to matrikler styrkes muligheden for dette, da der vil være flere klasser/elevgrupper, der kan tage imod heldagsklasseeleverne i øvebaner i kortere eller længere perioder. Samtidig kan en opdeling sikre en højere grad af geografisk spredning af kommunens specialundervisningstilbud, ligesom de specialpædagogiske kompetencer vil blive spredt til yderligere en skole i kommunen.

Endelig foreslås det at ændre antallet af elever i de tilbageværende specialtilbud via normering, sådan at det afspejler det faldende elevtal.

Det skal fremhæves, at der vil være meget få elever (5-10 elever), der vil miste en plads i de tilbud, der udfases eller ændres. Størstedelen af eleverne i disse tilbud forlader folkeskolen i løbet af skoleårene 2018/2019 og 2019/2020. Der er derfor ikke tale om, at et stort antal specialundervisningselever skal tilbage til almentilbuddet. Nedgangen i antallet vil ske i form af naturlig afgang og en fremadrettet fokuseret og målrettet visiteringsproces efter skærpede kriterier.

På baggrund af de foreslåede justeringer af strukturen og ændring af kriterierne for visitering forventes et samlet fald i antallet af segregerede elever på 90 til 100 elever ud af de nuværende 330 elever [Se bilag 2 + 3].

Analyse af ressourcetildelingsmodellen.

Analysen af ressourcetildelingsmodellen har taget udgangspunkt i den nuværende models styrker og svagheder, ligesom der er udarbejdet bud på justeringer af eksisterende model samt forslag til en eventuel ny model [Se bilag 4]

Konklusion

Samlet set kan det konkluderes, at der både er styrker og udfordringer ved den nuværende model. Styrkerne er, at der er kort afstand fra beslutning til handling ved segregering, og at modellen umiddelbart understøtter det økonomiske incitament til at segregere færre.

En af udfordringerne er, at incitamentstrukturen ikke har virket efter hensigten i praksis. Derudover har den nuværende model medført stor økonomisk usikkerhed for den enkelte skole. Det har været tilfældigt, hvor mange elever med behov for segregering i hele eller størstedelen af deres skoleforløb, der har boet i eller er tilflyttet skoledistriktet.

Der er ligeledes sket en skævvridning blandt fødeskoler og ungeskoler grundet en lang indfasning af den nuværende model, da flere af de ældste segregerede elever fortsat betales af en central pulje, mens skolerne er betalingspligtige i forhold til alle de segregerede elever i de yngste klasser.

Endelig kan det konkluderes, at den nuværende pris på 210.000 kr. pr. barn, som skolerne betaler ved en segregering, ikke længere dækker over den reelle samlede udgift for kommunens specialtilbud. Fremadrettet vil det derfor være nødvendigt at sætte beløbet op, hvilket vil medføre en øget overførsel af midler fra almen – til specialområdet.

Forslag

Det foreslås, at der med virkning fra skoleåret 2020/2021 indføres en model [Se bilag 5], der bygger på to grundlæggende principper:

• En central pulje, som betaler for de elever, der fortsat skal segregeres
• En øget tildeling til styrkelse af læringsmiljøer i almenområdet

Modellen tager afsæt i en central styring og central økonomi for den andel af elever, der forsat forventes at skulle i et segregeret tilbud. Til gengæld skal denne andel sænkes markant i forhold til nuværende niveau jf. pkt. 2, hvorfor den centrale økonomi skal tilpasses et tilsvarende lavere niveau.

De frigjorte midler tilføres skolerne til styrkelse af læringsmiljøerne i almenområdet. Disse midler skal til gengæld målrettes de 15-25 pct. af eleverne, der har behov for særlig tilrettelagte forløb jf. Overordnet ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer. Der vil derfor blive stillet krav til skolerne om, at der opbygges kompetencer indenfor det specialpædagogiske område til understøttelse af læringsmiljøerne.
Midlerne tildeles efter 50% af midlerne til arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer tildeles som basisbeløb pr. almenelev. De øvrige 50% tildeles efter socioøkonomiske kriterier.

Der er tale om en samlet pulje. Det vil sige, at hvis antallet af segregerede ikke holdes på det forventede lavere niveau, så vil det skulle finansieres af midlerne til styrkelse af læringsmiljøerne på almenområdet.

Den ændrede model kræver, ud over opbygning af støttesystemer og kompetencer på den enkelte skole, et tæt samarbejde, styring og ledelse. Der vil derfor blive etableret et centralt visitationsudvalg med deltagelse af både Skoleafdelingen og PPR.

Hvordan opnår vi de ønskede resultater?

Arbejdet frem mod at flest mulige elever modtager deres undervisning i almentilbud har haft et særligt fokus siden august 2018. Alle skoler samt PPR har gjort en stor indsats i forhold til at udvikle de pædagogiske rammer og indhold, og tendensen til en stigning i antallet af segregerede elever er blevet bremset.

Med den foreslåede justering af strukturen og ændring af ressourcetildelinger er der imidlertid behov for endnu højere grad af forvaltningsmæssig fokus og understøttelse af skolernes arbejde med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer, herunder fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, holddeling, styrket fokus praksisfaglighed, kroppen i læring, særlig fokuserede forløb m.v.

Skoleafdelingen og PPR har derfor planlagt en række initiativer og tiltag, der skal understøtte implementeringen af den justerede struktur og arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer [Se bilag 6]

Den videre proces

• Forslag til justering af struktur på specialundervisningsområdet samt ændring af ressourcetildelingsmodellen sendes i høring.

• 4. september - Drøftelse, og eventuelt justeringer på baggrund af høringssvar på mødet i Børne – og Ungeudvalget. Endelig vedtagelse af forslag til justeringer og ændringer.

Godkendt.
Uddelt notat vedr. Placering af heldagsklassetilbud, notatet indgår i høringsmaterialet.

Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å), hvorfor Susanne Gustenhoff (Ø) deltog som suppleant.
Afbud fra Torben Frost (A), hvorfor John Arly Henriksen (A) deltog som suppleant.