Punkt 15 Tilsyn på Ældreområdet

Beslutningstema

Fremlæggelse af samlet årsrapport for tilsyn på ældreområdet i 2018 – uanmeldte tilsyn, dialogbaserede anmeldte tilsyn og Sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • at Social- og Sundhedsudvalget tager den forelagte årsrapport til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge Serviceloven skal der én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en årsrapport for tilsyn på ældreområdet. Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte årsrapporten med henblik på opfølgning af tilsynet.

 

Der har i 2018 været afholdt i alt 21 uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentre, som Svendborg Kommune driver eller har driftsoverenskomst med. Tilsynet har fundet ingen eller kun mindre mangler, der har givet anledning til faglig vejledning.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed har afholdt 3 anmeldte tilsyn efter Serviceloven, hvor fokus er på kvalitet, og 4 anmeldte tilsyn efter Sundhedsloven, hvor fokus er på patientsikkerhed.

 

Overordnet har Styrelsen for Patientsikkerhed kun fundet forhold af mindre betydning for såvel kvalitet som patientsikkerhed, men har ved ét tilsyn fundet fejl, der har medført påbud om at ændre praksis ift medicinhåndtering og dokumentation.

 

Tilsynene viser, at områderne dokumentation, medicinhåndtering og patientrettigheder fortsat målrettet skal kvalitetssikres, for samlet set at leve op til både Sundhedsstyrelsens og kommunens krav.

 

Overordnet set kan det konkluderes, at Svendborg Kommunes Ældreområde overholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og gældende regler fra Sundhedsstyrelsen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

Lovgrundlag

Lov om social Service § 151

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-06-2019

Taget til efterretning.

Anne Katrine Olsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Der var afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Jens Erik Laulund Skotte (Ø).