Punkt 5 Indsatser til styrkelse og synliggørelse af den frivillige indsats

Beslutningstema

Konkretisering af de prioriterede indsatser, der skal styrke og synliggøre de frivillige indsatser.

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • At Social- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen arbejder videre med indsatserne.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udlodning af økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger og organisationer 2019 på Social- og Sundhedsudvalgets møde 4. december 2018 blev det besluttet at afsætte 150.000 kr. til styrkelse og synliggørelse af den frivillige indsats.

 

Den 5. marts 2019 blev der afholdt en workshop, hvor Social- og Sundhedsudvalget sammen med repræsentanter fra Svendborg Frivilligråd, det frivillige sociale område og administrationen arbejdede med at beskrive forskellige løsningsforslag til styrkelse og synliggørelse af den frivillige indsats.

 

På udvalgsmødet den 2. april 2019 prioriterede udvalget blandt løsningsforslagene og pegede på indsatserne:

- Lejemål ift. Frivillighuset
- Fejring af frivillighed med et arrangement og uddeling af en pris
- Rekruttering med fokus på unge

Vedlagt bilag med beskrivelse af modeller for gennemførelse af indsatser samt notat vedr. lejemålet for Frivillighuset.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udmøntning af de afsatte midler 150.000 kr.

Lovgrundlag

Servicelovens § 18 - Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-06-2019

Godkendt, idet de frivillige inddrages i den videre proces.

Der var afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Jens Erik Laulund Skotte (Ø).