Punkt 8 Progressionsrapport - Ungerapport 2019

Beslutningstema

Progressionsrapport  ”Ungerapport 2019” til orientering.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At ”Ungerapport 2019” tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne - og Ungeudvalget vedtog 05-12-2018, at der i foråret 2019 fremlægges en kommunal ungerapport med data for folkeskolens udskoling.

 

Rapporten omhandler data for udskolingselevernes faglige resultater ved afslutning af 9. og 10. klasse juni 2018, samt deres overgang til ungdomsuddannelserne. Rapporten beskriver desuden i kort form de væsentligste nationale ændringer og opmærksomhedsområder i folkeskolens udskoling.

 

Data på de faglige resultater er hentet fra Uddannelsesstatistik (Styrelsen for It og Læring), mens data omkring uddannelsesparathed, uddannelsesvalg og de unges aktuelle placering er hentet fra UU Sydfyn.

 

Data på de faglige resultater efter 9. og 10. klasse omhandler folkeskoler, almenklasser.

 

Rapportens sammenfattende helhedsvurdering beskriver, at:

  • Elevernes karakterer ved afslutning af 9. klasse er steget i forhold til skoleåret 2016/2017.
  • Andelen af elever der opnåede karakteren 02 eller over i dansk og matematik, er steget fra 89,4 % i skoleåret 2017/2018, til 93,2% i 2017/2018.
  • De faglige resultater for dansk og bundne prøvefag placerer sig lige over landsgennemsnittet, mens matematik placerer sig lige på landsgennemsnittet.
  • 22% af eleverne i almen 8. klasse vurderes ikke uddannelsesparate til den uddannelse, de har tilkendegivet interesse for. For 8. klasse almen og specialklasser samlet er andelen 26%. På landsplan er den tilsvarende samlede andel 32% af 8. klasseelever, der er vurderet ikke parat til den uddannelse, de har tilkendegivet interesse for.
  • Mellem 63 - 69% af eleverne vælger 10. skoleår, 40 - 47% af en 9. klasseårgang vælger 10. skoleår på en efterskole.
  • Ved ansøgningerne til ungdomsuddannelserne marts 2019 ses en stigning i antallet af elever, der vælger erhvervsuddannelse, samt et fald i søgningen til det almene gymnasium STX.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 08-05-2019

Taget til efterretning.

 

Afbud fra Maria Haladyn (A), som suppleant deltog Hanne Klit (A).
Afbud fra Torben Frost (A), som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).
Formand Henrik Nielsen (C) var fraværende under punktet, hvor næstformand Karl Magnus Bistrup (Å) ledede udvalgsmødet.