Punkt 3 Orientering vedr. ungdomskriminalitetsreform

Beskrivelse af mulige konsekvenser af kommunens implementering af ungdomskriminalitetsreformen ’Alle handlinger har konsekvenser’

Direktionen indstiller,

-          At orienteringen tages til efterretning.

I sommeren 2018 indgik regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Formålet med reformen er at skabe en ny og helhedsorienteret indsats, således at børn og unge bringes ud af kriminalitet og tilbage til fællesskabet.

Reformen har fem fokusområder

• Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes
• Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens
• Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge
• En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge
• Effektiv implementering og opfølgning

Initiativerne i aftalen omfatter bl.a.

• Udarbejdelse af en fælles landsdækkende ramme for SSP-samarbejdet, herunder en fælles SSP-uddannelse.
• Større fokus på ungepålæg og forældrepålæg
• Etablering af ungdomskriminalitetsnævn og ungekriminalforsorg

Det der påvirker den kommunale praksis mest er i første omgang etableringen af Ungdomskriminalitetsnævn, som trådte i kraft allerede per den 1. januar 2019.

Svendborg Kommune har udpeget en deltager fra Familieafdelingen til Ungdomskriminalitetsnævnet på Fyn. Deltagelsen i nævnet går på skift mellem kommunerne, og man kan ikke være deltager i nævnet, såfremt en ung fra egen kommune skal behandles på et nævnsmøde.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, der er i fødekæden til den hårde kerne af unge kriminelle. Det handler om børn og unge, der er dømt eller mistænkt for

• at have begået personalfarlig kriminalitet (fx vold, røverier, trusler eller ildspåsættelse) eller
• at have begået anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendetegnet ved en række risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at begå yderligere kriminalitet. Risikofaktorerne omfatter bl.a. at barnet eller den unge tidligere er mistænkt, sigtet eller dømt for kriminalitet, at barnet eller den unge har et alkohol-, stof- eller andet misbrug eller at barnet eller den unge allerede modtager foranstaltninger efter Lov om social service.

Reformen betyder, at visse børn og unge, der tidligere blev visiteret til modtagelse af særlig støtte efter Lov om social service, per den 1. januar 2019 er omfattet af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Børn og unge i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe vil således som udgangspunkt skulle have deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet og ikke af Familieafdelingen eller det kommunale børn- og ungeudvalg som før reformen.

I praksis betyder det, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelser i sager om børn og unge fra Svendborg Kommune, som kommunen derefter skal finansiere. Det kan være beslutning om anbringelse, kontaktperson mv.

Når politiet får kendskab til børn eller unge, der kan være i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet foretages en screening af sagen. Først når sagen er screenet til Ungdomskriminalitetsnævnet inddrages kommunen.

I nedenstående figur ses forløbet for målgruppen 10-14-årige og målgruppen 15-17-årige. Unge i den yngste aldersgruppe vil blive henvist direkte til ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, da de er under den kriminelle lavalder og derfor ikke skal have deres sag behandlet ved domstolene. Figuren er fra Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriets publikation ’Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet’.

Svendborg Kommune har siden den 1. januar 2019 kun haft én sag i Ungdomskriminalitetsnævnet i aldersgruppen 15-17 år, og denne sag er ikke afsluttet.

De økonomiske konsekvenser kendes på nuværende tidspunkt ikke.

Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Taget til efterretning.

Afbud fra Maria Haladyn (A), som suppleant deltog Hanne Klit (A).
Afbud fra Torben Frost (A), som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).
Formand Henrik Nielsen (C) var fraværende under punktet, hvor næstformand Karl Magnus Bistrup (Å) ledede udvalgsmødet.