Punkt 6 Handicapprisen 2019

Beslutningstema

Den videre planlægning vedrørende uddeling af årets handicappris.

Sagsfremstilling

Handicaprådet besluttede på mødet den 12. marts 2019, at temaet for årets handicappris er ”De frivillige foreningers arbejde med handicappede/handicapområdet”. Man foreslog endvidere, at overrækkelse af prisen blev kædet sammen med den årlige nytårskur for de frivillige foreninger.

 

Der er på denne baggrund udarbejdet et udkast til tidsplan til rådets drøftelse. Udkast til tidsplan vedlægges.

 

I forlængelse af drøftelserne omkring Handicapprisen 2019 blev det foreslået, at prisen for 2021 måske kunne overrækkes i forbindelse med Landsstævnet (i juni 2021).

Beslutning i Handicaprådet den 22-05-2019

Handicaprådet godkendte tidsplanen for Handicapprisen 2019. Formand Inge Ahl aftaler nærmere med næstformand Mette Kristensen i forhold til kontakt til pressen/interview.

Prisen overrækkes i januar 2020 i forbindelse med nytårskuren for de frivillige foreninger.

 

Det blev endvidere besluttet at arbejde videre med ideen om, at Handicapprisen 2021 kædes sammen med Landsstævnet. Hasse Jacobsen kontakter kultur- og fritidschef Søren Thorsager i denne forbindelse.