Punkt 5 Høring vedrørende tilsyn på Svendborg Kommunes sociale tilbud i 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019

Beslutningstema

Høring vedrørende tilsyn på Svendborg Kommunes sociale tilbud forud for Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. juni 2019.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget orienteres på møde den 4. juni 2019 om tilsyn gennemført på Svendborg Kommunes sociale tilbud i 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019.

 

I den forbindelse sendes vedlagte høringsmateriale til Handicaprådet. Der er lavet et sammendrag af tilsynsrapporterne. De enkelte tilsynsrapporter kan rekvireres hos konsulent Stine Nørtoft i Socialafdelingen.

 

Høringsfristen er 23. maj 2019.

 

Hasse Jacobsen gav på mødet en uddybning af høringsmaterialet samt et opdateret bilag, idet Handicaprådet tidligere har givet udtryk for et ønske om dette. Det opdaterede bilag vedlægges referatet.

Beslutning i Handicaprådet den 22-05-2019

Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

”Handicaprådet har på sit møde den 22. maj 2019 drøftet det fremsendte høringsmateriale vedrørende tilsyn på Svendborg Kommunes sociale tilbud i 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019. På baggrund af det fremsendte materiale og den mundtlige uddybning af materialet på mødet, tages dette til efterretning.”