Punkt 5 Klosterplads og Frederiksgade - Omdannelse

Beslutningstema

Beslutning om principper for den videre planlægning for omdannelse af Klosterplads og Frederiksgade.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet,

  • At der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan på baggrund af tidligere besluttede temaer for planlægningen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet vedtog den 26. februar 2019 at igangsætte udarbejdelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029, samt forslag til lokalplan med en forudgående høring.

Forud for beslutningen vedtog Områdeforum i december 2018 et skitseforslag, Scenarie A, som grundlag for den videre planlægning.

Temaerne for planlægningen:

  • Indsnævring af vejprofilet på Klosterplads
  • Ensretning af Frederiksgade
  • Et større trappeanlæg ved Klosterplads
  • Sammenhængende belægning der prioriterer gående og cyklende i trafikken
  • Reduktion af antallet af korttids p-pladser, primært på Klosterplads
  • Prioritering af forbindelse på tværs af Klosterplads for at skabe sammenhæng mellem Frederiksgade/Klosterplads og stationsbygningen/terrassen
  • En grønnere profil med vægt på flere træer
  • Pladsdannelse i den østlige ende af Frederiksgade
     

Den forudgående høring er gennemført i perioden 4. marts 2019 til 1. april 2019, hvor der er indkaldt forslag og idéer til det kommende kommuneplantillæg. I perioden er der afholdt to borgermøder, hvor der i alt deltog ca. 30 personer.
 

Høringssvar fra den forudgående høring

Der er indkommet i alt fem høringssvar.
 

Høringssvarene omhandler alt fra taxaholdepladser, nye idéer til udformning af byrum og vejforløb, flytning af endestation for tog, nye cykelstier, plantning af træer, ønske om implementering af parkeringsforlig, samt forslag om at bruge pengene anderledes.
 

Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor de er resumeret. Bilag 1. Derudover vedlægges høringssvarene i deres fulde længde. Bilag 2.
 

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring i temaerne for planlægningen.
 

Videre proces

I forbindelse med igangsætning af forudgående høring besluttede byrådet:

”I forbindelse med omdannelse af Frederiksgade til ensrettet vej undersøges det, hvorvidt der i vinterhalvåret kan etableres skråparkering eller parallelparkering i den ene side af vejen. Dette undersøges i dialog med Områdeforum og med virksomhederne i Frederiksgade. Ligeledes afsøges hvordan der kan fastholdes et mindre antal korttids p-pladser i hjørnet ved Sydbank, alternativt taxaholdepladserne overfor”.
 

Ovenstående undersøges i samarbejde med politi, ejere og lejere i området.

Øvrige forhold omkring parkering udenfor lokalplanområdet håndteres i en samlet plan for parkering i bymidten.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifter til kommende planlægning kan holdes indenfor gældende budget.

Anlægsudgifter hører under områdefornyelsen Liv i Min By.

Omdannelse af Klosterplads og Frederiksgade forventes at understøtte de erhvervsdrivende i Frederiksgade og bidrage til oplevelsen af en attraktiv handelsbymidte.

Lovgrundlag

Planloven.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 09-05-2019

Indstilles.

 

Afbud fra Torben Frost (A), som suppleant deltog Søren Kongegaard (A).

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-05-2019

Indstilles.