Punkt 13 Frigivelse af rådighedsbeløb til Indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2019

Beslutningstema

Frigivelse af rådighedsbeløb til indsatsområder på dagtilbudsområdet 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at rådighedsbeløbet i 2019 på 906.977 kr. frigives.

Sagsfremstilling

CETS – Kommunale Ejendomme og Børn og Unge har i samarbejde prioriteret, at dette års midler samt overførsler fra forrige år, benyttes til:

 

  • Det foreslås, at der afsættes et ramme på 300.000 kr. til færdiggørelse af fiber-Lan forbindelser til børnehuse, så den nødvendige tekniske adgang til pædagogisk og administrativt IT-værktøjer, Aula mm. understøttess. 3-4 børnehuse udestår, de øvrige blev opgraderet i 2017-18. Der indhentes konkret tilbud på etablering via Digitalisering og IT.
  • Det foreslås, at der afsættes en ramme på 606.977 kr. til opgradering og vedligehold af køkkener i dagtilbud. Køkkener i børnehuse er udsat for et større slid end øvrige bygningselementer, og der er derfor løbende behov for ekstra vedligehold og evt. opgradering efter behov. Det foreslås, at beløbet udmøntes efter disse kriterier:
    • Nødvendigt opgradering/vedligehold af køkkener og køkkeninventar i børnehuse med frokostordninger, særligt anretterkøkkener.
    • Vedligehold af køkkener og køkkeninventar i øvrige børnehuse uden frokostordninger, hvor der tilberedes/anrettes morgenmad, eftermiddagsmad, måltider ved særlige lejligheder mm. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt opgraderes køkkenerne, så de vil være i stand til at fungere som anretterkøkkener ved evt. valg af frokostordning.

 

Da de to beløb er afsat som rammebeløb vil det være muligt, at der sker en tilpasning af disse for fiber-Lan og køkkener med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af den samlede ramme.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

I budgettet for 2019 er der afsat 906.977 kr., som pulje til Indsatsområder på dagtilbudsområdet.

 

Der kan derfor, jf. indstillingen, meddeles og frigives 906.977 kr. til Indsatsområder på dagtilbudsområdet.

 

Pulje er på 403.977 kr., hvortil der er overført 503.000 kr. fra 2018, i forbindelse med indarbejdelsen af retvisende anlægsbudgetter, samt almene overførsler fra 2018  på 276 kr.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 09-05-2019

Godkendt.

Afbud fra Torben Frost (A), som suppleant deltog Søren Kongegaard (A).