Punkt 7 Godkendelse af budget 2020 inkl. overslagsår for Beredskab Fyn

Beslutningstema

Godkendelse af budget 2020 inkl. Overslagsår for Beredskab Fyn.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådets godkendelse:

  • At forslag til budget 2020 jf. notatet ”Beredskab Fyn – Budget 2020” inkl. Overslagsår godkendes.

Sagsfremstilling

Jf. vedtægterne skal Beredskabskommissionen hvert år inden 1. juni udarbejde et forslag til budget og flerårigt budgetoverslag. Efterfølgende skal budgetforslaget fremsendes til ejerkommunerne senest den 15. juni.

Budget 2020 er lavet ud fra den oprindelige fordelingsnøgle, da ny fordelingsnøgle afventer godkendelse i de ni ejerkommuner.

Ny fordelingsnøgle kræver en vedtægtsændring, som desuden skal godkendes af det kommunale tilsyn. Godkendelse af ny fordelingsnøgle med tilhørende vedtægtsændring er i gang.

Såfremt ejerkommunerne ikke har bemærkninger til budgettet vil det være godkendt.

Svendborg Kommunes bidrag for 2020 er efter fordelingsnøglen, herudover er der primært tilkøb af 2 min. beredskab i hverdagene samt tilkøb af redningsvogn.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Svendborg kommunes bidrag fremgår af bilag og udgør 10,1 mio. kr. i 2020.

I forhold til det afsatte budget mangler der 0,7 mio.kr., hvilket skyldes kommunens lavere pris- og lønfremskrivning på grund af effektiviseringskrav samt forhold i forbindelse med etableringen af Beredskab Fyn.

Finansieringen søges i første omgang løst i forbindelse med budgetlægningen for de samlede fynske samarbejder.

Lovgrundlag

Beredskab Fyns vedtægter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-04-2019

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 30-04-2019

Godkendt.

 

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).