Punkt 5 Svendborg Kommunes klimahandleplan: Udpegning af geografiske fokusområder for prioritering af klimatiltag

Svendborg Kommune skal senest i 2050 være robust over for de kommende klimaforandringer. Med det formål at målrette arbejdet især for de førstkommende 4 år, fremsætter administrationen forslag til prioritering af geografiske fokusområder. En prioritering, der skal danne grundlag for konkrete indsatser og tilhørende handlinger i Svendborg Kommunes Klimahandleplan. Forslagene til fokusområderne er udarbejdet på baggrund af en opdateret risikovurdering indeholdende en ny og bedre opgørelse af de skader, som klimaforandringerne kan forventes at medføre.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

• prioriteringen af de geografiske fokusområder danner grundlag for klimatilpasningsindsatser i Svendborg Kommunes Klimahandleplan.

Svendborg Kommune har som DK2020-kommune forpligtet sig til at arbejde for, at kommunen senest i 2050 er robust overfor de kommende klimaforandringer.

Svendborg Kommune har siden 2014 med vedtagelse af klimatilpasningsplanen, der nu er integreret i Kommuneplan 2021-2033, arbejdet målrettet med klimatilpasning. Det er bl.a. sket på baggrund af udpegninger i 2014 af prioriterede geografiske fokusområder for havvandsstigninger og prioriteringer af indsatser i kloakoplande for håndtering af regn- og spildevand. Kommuneplanen indeholder desuden en række målsætninger for klimatilpasning, som danner rammen for kommunens plan- og myndighedsarbejde.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan skal bygge på et opdateret billede af de forventede risici, som de kommende klimaforandringer vil medføre. Det vil sige forudsigelser af hyppigheden for skybrud, havvandsstigninger og stormflod, stigende grundvand, temperaturstigninger og tørkeperioder samt mere ekstrem vind kombineret med den skade klimahændelser medfører. 

Risiko = Hyppigheden for en klimahændelse X Skade

Skade er konsekvensen af klimahændelsen f.eks. økonomisk tab opgjort i kr./år samt andre effekter som ikke kan opgøres i kr./år f.eks. at samfundskritiske funktioner sættes ud af kraft i en periode.

Klimahandleplanen skal vise indsatser på kort sigt indenfor 4-5 år fra godkendelse af planen samt på mellemlang sigt frem til 2030 og på langt sigt frem til 2050.  Detaljeringsgraden af indsatserne skal være størst for det korte sigte. Indsatser, som vil blive vægtet ud fra følgende principper:

Indsatsen:

• Imødegår klimatrusler, hvor de vil udgøre den største risiko på sigt
• Opfylder og bidrager til målsætningerne i Svendborg Kommunes Kommuneplan 2021-2033 samt Klima- og Energipolitikken.
• Er på et område, hvor borgere, virksomheder og foreninger er særligt engagerede eller udfordrede
• Har bredere gevinster og merværdi
• Er tænkt sammen med indsatser for CO2-reduktion

Som et forarbejde til Svendborg Kommunes Klimahandleplan har administrationen derfor opdateret risikovurderingen af de kommende klimaforandringer.

I de vedhæftede bilag er en detaljeret beskrivelse af, hvordan risikoen er vurderet på baggrund af et opdateret datagrundlag. Skaden af klimaforandringer er også opdateret med brug af et nyt detaljeret værktøj kaldet ”Skadeøkonomi” for så vidt angår klimahændelserne, stormflodhændelser kombineret med havvandstigninger og skybrud. Der er opgjort skade for økonomisk tab af bygninger, menneskers helbred, turisme og rekreative områder i kr./år. Som en indsats i klimahandleplanen vil der blive udarbejdet principper for yderligere prioritering af de skader, som ikke kan opgøres i kr./år. Det vil sige skader på samfundskritiske funktioner, økosystemer og biodiversitet, offentlige serviceydelser samt industri og private virksomheder m.m. se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af udpegningen af prioritererede geografiske fokusområder), bilag 2 (Bilag 2: Udpegning og prioritering af fokusområder for stormflod), bilag 3 (Bilag 3: Udpegning og prioritering af fokusområder for skybrud) og bilag 4 (Bilag 4: Klimatrusler fra stigende grundvand, vind, varme og tørke).

Svendborg Kommune har i forhold til sin størrelse en ganske lang kyststrækning på omkring 180 kilometer. En kyst med udsatte byer, enkeltbeliggende boliger, sommerhusområder og ferie- og fritidsanlæg m.m. Samtidig er det for nuværende ikke muligt på samme vis at opgøre konsekvenserne for klimaforandringer vedr. stigende grundvand samt mere vind, varme og tørke. Det skyldes, at der ikke er udviklet modeller og værktøjer til at opgøre disse skader. Hertil kommer at disse klimaforandringer først forventes at blive mere hyppige længere ude i fremtiden end påvirkningerne fra stigende havvand og skybrud, se bilag 4 (Bilag 4: Klimatrusler fra stigende grundvand, vind, varme og tørke). Det betyder, at indsatserne i den kommende klimahandleplan vil være mest detaljeret og primært rettet mod indsatser for at imødegå risikoen ved stigende havvand og skybrud, sekundært mod de øvrige klimatrusler.

Sammenfattende viser den opdaterede risikovurdering for stormflod og skybrud et ganske godt sammenfald med de prioriterede geografiske udpegede områder, der er i Kommuneplan 2021-2033, se bilag 2 (Bilag 2: Udpegning og prioritering af fokusområder for stormflod), samt i Kommuneplantillæg 2013.16, se bilag 3 (Bilag 3: Udpegning og prioritering af fokusområder for skybrud). Dog er prioriteringen ændret, hvilket skyldes, at der i de nye beregninger er inkluderet oversvømmelser fra 2022, 2050 og 2100, hvorimod tidligere beregninger tog udgangspunkt i et worst-case scenario i år 2100.

Under risikovurderingen for stormflod, blev Thurø By udpeget som oversvømmelsestruet. Da der er store højdeforskelle ved kysten, vil dette blive undersøgt nærmere, før at Thurø By evt.  udpeges, se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af udpegningen af prioritererede geografiske fokusområder). På den baggrund anbefaler administrationen, at indsatserne i den kommende klimahandleplan tager udgangspunkt i de prioriterede geografiske områder oplistet herunder.

Herunder er de prioriterede geografiske fokusområder for stormflod:

1. Svendborg Havn
2. Troensevej (Vindeby)
3. Christiansminde
4. Niels Juels vej (Svendborg)
5. Smørmosen
6. Kaldetmose
7. Lundeborg by
8. Sætting Strandvej
9. Vesterrøn Havn
10. Valdemar Slot

Herunder er de prioriterede geografiske fokusområder for skybrud:

1. Kloakopland Svendborg Havn
2. Kloakopland Oure-Vejstrup
3. Kloakopland Øster Skerninge
4. Kloakopland Svendborg by
5. Kloakopland Gudbjerg
6. Kloakopland Troense
7. Kloakopland Hømarken
8. Kloakopland Stenstrup
9.  Kloakopland Hesselager
10. Kloakopland Lundby

Som det fremgår af listerne, er ingen af kommunens beboede øer eller naturområder med blandt de udpegede geografiske fokusområder. Det skyldes, at selvom både naturområder og flere af de beboede øer vil blive påvirket i høj grad, så vil skaderne opgjort ved brug af værktøjet Skadeøkonomi ikke blive så store, at de sammenfattende får opgjort en stor risiko. Klimahandleplanen vil derfor indeholde særskilte forslag til indsatser for, hvordan der kan arbejdes videre med et grundlag for en politisk prioritering af konkrete indsatser for øerne og naturområder.

Da indsatserne endnu ikke er beskrevet, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Ikke relevant. I forbindelse med implementeringen indsatserne i den kommende klimahandleplan, vil der blive foretaget en CO2 konsekvensvurdering for de enkelte indsatser og handlinger.

Kommuneplantillæg 2013.16 Tematillæg for vand og klimatilpasning; 2014

Bæredygtighedsstrategi version 1.0; 2020

Klima- og Energipolitik; 2019

Spildevandsplan 2020-2031; 2020

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendt.