Punkt 8 Orientering fra kommunen og DH

Beslutningstema

Gensidig orientering.

Sagsfremstilling

Orientering fra kommunen:

 

  • Hasse Jacobsen orienterede om, at der p.t. er en ansættelsesproces i gang vedrørende den nye Pårørendevejleder, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget 2022. Når Pårørendevejlederen er ansat, inviteres vedkommende til et Handicaprådsmøde.
     
  • Direktør John Jensen har valgt at gå på pension pr. 1. april. Han forbliver dog midlertidigt i kommunalt regi som chef for Landsstævnet. Nuværende direktør for Børn og Unge, Claus Sørensen, overtager direktørstillingen for Social, Sundhed og Beskæftigelse, og stillingen som direktør for Børn og Unge, Kultur og Fritid er opslået. Claus Sørensen har tidligere været direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse.
     
  • Sigrid Andersen orienterede om, at man har modtaget projektmidler til et projekt vedrørende psykiatri og selvskade. Sigrid fortæller mere om projektet på et senere tidspunkt.
     
  • Sigrid Andersen og Hasse Jacobsen orienterede om, at man på både børne- og unge handicapområdet og på voksenhandicapområdet vil stræbe efter en høj deltagelse i Landsstævnet. Udfordringen er dog, at mange af de handicappede netop på grund af deres handicap har det svært med sådanne arrangementer.

 

Orientering fra DH:

 

  • Christian Reventlow orienterede om, at DH holder årsmøde/bestyrelsesmøde den 16. marts 2022, hvor man har en oplægsholder til at komme og fortælle om rehabilitering på hjerneskadeområdet. DH inviterer i den forbindelse interesserede fra Handicaprådet til dette oplæg.
     
  • Christian Reventlow omdelte pjece fra DH
     
  • Christian orienterede endvidere om Parkinson boksning i klubben Rollo. Hvis der er interesse for at komme og se dette, er man velkommen til at kontakte Christian.
     
  • Endvidere orienterede Christian om Parkinson-koret, som holder til i Odense.
     
  • Sluttelig orienterede Christian om, at DH inviterer Bedre Psykiatri med til sine formøder.