Punkt 12 Orientering om ansøgning til Novo Nordisk Fonden

Beslutningstema

Orientering om ansøgning til Novo Nordisk Fonden, med henblik på at styrke udviklingen af den kommunale sciencelinje.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme naturvidenskabelig almendannelse og styrke interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi blandt børn, unge og befolkningen i Danmarks generelt.

Fonden har i foråret 2019 udbudt en samlet pulje på op til 25 mio. kr. til projektbevillinger på mellem 100.000-3.000.000 kr. over maksimalt fem års varighed.

Skoleafdelingen har i samarbejde med linjens samarbejdspartnere, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, SOSU/Fyn og Svendborg Gymnasium udarbejdet en ansøgning til puljen. Ansøgningens formål er at styrke udviklingen af den kommunale sciencelinje (opstart august 2019). Ansøgningen lyder på et samlet beløb på 2.421.873 kr. fordelt over 3 år.

Det ansøgte beløb er primært søgt til:

  • Udvikling af forløb mellem skole og samarbejdspartnerne på ungdomsuddannelserne
  • Ressourcer til koordinering på skolen
  • Ressourcer til koordinering og udbredelse kommunalt
  • Materialer
  • Kompetenceudvikling af linjens lærere
  • Evaluering

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 03-04-2019

Taget til efterretning.