Punkt 2 Fagudvalgets årsberetning 2018 - Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2018 til godkendelse.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2018 fremsendes til godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungeudvalgets bidrag til årsberetningen for 2018 foreligger til godkendelse.

 

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområder samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”hvad nåede vi i 2018”.

 

Regnskabet for Børne- og Ungeudvalget viser et forbrug på 971,1 mio. kr. som sammenholdt med et korrigeret budget på 961,1 mio. kr. betyder et samlet merforbrug på 10,0 mio. kr.

 

Merforbruget fordeler sig på:

  • Skoleområdet med 11,3 mio. kr. i mindreforbrug
  • Dagtilbudsområdet med 1,1 mio. kr. i merforbrug
  • Familie og Uddannelse med 6,2 mio. kr. i merforbrug, herunder

Serviceudgifter med merforbrug på 13,1 mio. kr.

Overførselsudgifter med merindtægt/mindreforbrug på 6,9 mio. kr.

  • Negativ pulje samt besparelsespulje fra 2017 med 13,9 mio. kr. i merforbrug

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Jf. nye overførselsregler som blev godkendt af Økonomiudvalgets møde i marts overføres 0,1 mio. kr. til 2019 inklusiv negativ overførselspulje på 12,2 mio. kr.

 

Andelen af den samlede overførselsudfordring for kommunen i forhold til overholdelse af servicerammen i 2019 udgør 10,5 mio. kr. Børne-og Ungeudvalgets andel udgør 54.000 kr. og overføres/finansieres i 2019.

 

Familieafdelingens merforbrug under servicerammen på 14,2 mio. kr. samt mindreforbrug/merindtægt på overførselsudgifterne på 6,4 mio. kr. i alt 7,8 mio. kr. er finansieret af restbudgetter på tværs af kommunen og godkendt i økonomiudvalget 19. marts 2019.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 03-04-2019

Godkendt.