Punkt 4 Bolighandlingsplan 2019

Beslutningstema

Orientering om Ældreområdets prognose i forhold til fremadrettet behov boliger på ældreområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

  • drøfter orienteringen og tager den til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreområdet i Svendborg Kommune udarbejder årligt en prognose for behovet for pleje- og demensboliger i et femårigt perspektiv. En årlig prognose skal medvirke til at sikre tilstrækkeligt med pleje- og demensboliger, overholdelse af plejeboliggarantien og understøtte en effektiv plejecenterstruktur.

 

På baggrund af dette års bolighandlingsplan kan der konkluderes følgende:

1)      Prognoserne viser, at der i 2023 vil være behov for yderligere pleje- og demensboliger.

2)      Der vil fortsat være behov for en fleksibel boligmasse, så der med relativt kort varsel kan konverteres ældre- og/eller gæsteboliger til plejeboliger, hvis behovet opstår.

3)      Der er faldende efterspørgsel efter ældreboliger. Det gør sig særligt gældende for ældreboliger uden centerfaciliteter.

4)      Der er et stigende behov for gæsteboliger. Der er ikke på nuværende tidspunkt behov for yderligere initiativer, da det er besluttet at konvertere to plejeboliger til to gæsteboliger frem til og med 2021.

 

Idet der årligt udarbejdes en boligprognose, vil der primo 2020 komme ny boligprognose. Såfremt der skal iværksættes initiativer ift til flere pleje- og demensboliger fra 2023, vil det være tidsnok at træffe beslutninger herom i 2020.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2019

Taget til efterretning.

 

Der var afbud fra Susanne Gustenhoff. Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (Å). Karl Magnus Bidstrup deltog ikke i behandlingen af punkt 1, 2, 3 og 4.