Punkt 5 Anlægsprojekter til idræt og bevægelse

Beslutningstema

Drøftelse og indstilling af anlægsprojekter til idræt og bevægelse

Indstilling

Haludvalget bedes afgive udtalelse på de projekter, som henhører under Haludvalget

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune modtager løbende henvendelser fra foreninger og andre interessenter på idræts- og bevægelsesområdet, omkring etablering af nye faciliteter til idræt- og bevægelse som der ikke er afsat særskilte midler til.

Tidligere har der ikke været beskrevet en fast arbejdsgang for, hvordan foreninger, borgere og øvrige interessenter kan søge Svendborg Kommune om tilskud til denne type projekter, eller for hvor og hvordan denne type sager behandles politisk.

Derfor er sagsbehandlingen nu blevet samlet, hvilket betyder, at foreninger, borgere og andre interessenter i perioden fra 08/02–11/03 har kunne indsende beskrevne anlægsprojekter på idræts- og bevægelsesområdet I Svendborg Kommune. Denne nye procedure skal sikre lige vilkår for alle projekter.

Projekterne sendes i marts og april 2019 til udtalelse i Haludvalget, Folkeoplysningsudvalget, Sport og Idræt i Svendborg(SIS), som alle er høringsparter i anlægsprojekter vedr. idræt og bevægelse. Efterfølgende vil alle ansøgninger blive videresendt til politisk drøftelse i maj måned.

Det skal understreges, at der ikke er afsat særskilt økonomi til at realisere nye projekter. Det betyder, at det alene er en politisk beslutning at afsætte økonomi til nye projekter.  

Administrationen har modtaget følgende ansøgninger:

  • Bokseklubben Rollo: Udendørs træningsanlæg ved Midtbyhallen.
    Ansøgte beløb: kr. 100.000.
  • Lunde SG & I (Skytteafdeling):Ombygning af geværskydebane til pistolbane.

Ansøgte beløb: kr. 86.500.

  • Thurø Ridelaug: Etablering af naturridestier på Thurø.

Ansøgte beløb: kr.400.000.

  • Svendborg Idrætshal, Vester Skerninge Tennisklub. Tåsinge Tennisklub og Svendborg Tennisklub: Varme i tennishallen og indretning af klubmiljøer.
    Ansøgte beløb: kr.5,6 mio. kr.
  • Egense/Rantzausminde idrætsforening: Anlæg af nye omklædningsfaciliteter i Rantzausminde Hallen.
    Ansøgte beløb: kr. 2,0-2,5 mio. kr.
  • FDF Svendborg: Tilskud til byggemodning ifm. anlæg af klubhus ved Tipsvænget 19.
    Ansøgte beløb: kr. 50.000 kr.
  • FDF Tåsinge: Tilskud til byggemodning, ved Færgegårdsvej i Vindeby.
    Ansøgte beløb: kr. 290.000

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er ikke afsat særskilt økonomi. Der vil politisk blive truffet beslutning om, man ønsker at afsætte økonomi til de respektive projekter.

Beslutning i Haludvalget den 14-03-2019

Der er indført en ny procedure i forhold til ønsker om nyanlæg af faciliteter som også omfatter hallerne.


Projekter skal fremsendes til Kultur og Fritidsafdelingen ( i 2019 den 11. marts) som efterfølgende vil sikre den korrekte vej videre ind i systemet.

Konkrete ansøgninger til udtalelse i Haludvalget vedr. Budget 2020.

  • Omklædningsrum i Rantzausmindehallen – beskrevet i fremsendt bilag.
  • Anlæg af klubhus/opholdsrum samt indlæggelse af varme i Tennishallen – beskrevet i fremsendt bilag.
  • Anlæg af udendørs træningsfaciliteter ved Midtbyhallen – beskrevet i fremsendt bilag.

 

Haludvalget udtaler:

I forhold til oplæggene vedr.  Rantzausmindehallen og Tennishallen kan udvalget anbefale, at projekterne gennemføres under forudsætning af, at der tilføres de nødvendige midler til anlæg og drift. Man finder det ikke muligt af disponere disse inden for udvalgets nuværende ramme.

Det noteres, at udvalget ser det som en mulig delløsning, at projektet vedr. Tennishallen faseopdeles.

Udvalget er bekendt med det store behov Rantzausmindehallen har for etablering af omklædningsrum, hvilket har været påpeget siden 2013.

Udvalget finder, at anlæg af udendørs faciliteter ved Midtbyhallen falder uden for rammerne af Haludvalgets område.