Punkt 18 Vedtægtsændringer for Fonden for Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter

Beslutningstema

Godkendelse af vedtægtsændringer for Fonden for Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at Fondens forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Fonden for Svendborg Vandrerhjem og Feriecenters indfrielse af lån i Arbejdsmarkedets Feriefond har bestyrelsen foretaget en nærmere gennemgang af fondens vedtægter. Bestyrelsen indstiller til Svendborg Kommune som tilsynsmyndighed, at vedtægterne tilpasses de ændrede forhold.

Bestyrelsen fremsender udkast til nye vedtægter til godkendelse. Der er ændringer i §§ 6, 7, 13 og 14. Ændringerne fremgår af vedlagte brev af 28.02.2019 fra fonden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-03-2019

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).