Punkt 10 Opfølgningsredegørelse for nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne 2018

Beslutningstema

Godkendelse af opfølgningsredegørelse for passagertransport, godstransport og brug af forhøjet tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget indstiller til behandling i Byrådet;

  • At opfølgningsredegørelserne for Passagerer mv. og Godstransport til og fra Skarø, Drejø og Hjortø samt brugen af det forhøjede tilskud i henhold til § 20, stk. 1 godkendes.

Sagsfremstilling

Passagerer m.v.:

Jf. ”Bekendtgørelsen om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer” (BEK nr. 1132 af 15-10-2017), påhviler det kommunalbestyrelsen hvert år at udarbejde en opfølgningsredegørelse om, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af takster for biler, passagerer m.v. er anvendt i det forudgående regnskabsår.

Tilskuddet har i 2018 været på 276.000 kr.

Opfølgningsredegørelsen er revisorpåtegnet og fremgår af bilag ”Opfølgningsredegørelse – Passagertransport m.v. samt Revisorerklæring”

 

Godstransport:

Jf. ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer” (BEK nr. 1131 af 15-10-2017), skal der udarbejdes en opfølgningsredegørelse over, hvordan det pågældende tilskud er blevet benyttet, og hvordan evt. overskydende tilskud forventes at skulle benyttes året efter.

Tilskuddet har i 2018 været på 216.000 kr.

Opfølgningsredegørelsen er revisorpåtegnet og fremgår af bilag ”Opfølgningsredegørelse - Godstransport samt Revisorerklæring”.

 

Forhøjet tilskud i henhold til § 20, stk. 1:

Jf. ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer” (BEK nr. 1131 af 15-10-2017), påhviler det kommunalbestyrelsen i kommuner med mindre øer hvert år at redegøre for, hvorledes kommunens andel af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er anvendt i det regnskabsår, som ligger forud for det år, hvor tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for godstransport udmeldes.

Opfølgningsredegørelsen vedr. det forhøjede Ø-tilskud fremgår af bilag ”Redegørelse om anvendelse af det forhøjede generelle tilskud 2018”

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Passagertransport m.v.:

Der er samlet modtaget 276.000 kr. i tilskud fra staten.

Opfølgningsredegørelsen for Passagerer m.v. i 2018 viser at der er ydet et samlet tilskud på 531.187,60 kr.

Det forhøjede ydet tilskud skyldes flere passagerer, end oprindeligt forudsat i perioden, da vejret har været utrolig godt.

 

Godstransport:

Der er samlet modtaget 216.000 kr. i tilskud fra staten

Opfølgningsredegørelsen for Godstransport i 2018 viser, at der er ydet et samlet tilskud på 275.120,00 kr.

Det forhøjede ydet tilskud skyldes flere godstransporter, end oprindeligt forudsat i perioden.

 

Forhøjet tilskud i henhold til § 20, stk. 1:

Det samlede Ø-tilskud i 2018 lød på 7,176 mio. kr., hvoraf det øgede tilskud udgør ca. 1,013 mio. kr.

Svendborg Kommune har jf. redegørelsen brugt 10,076 mio. kr. En mere detaljeret opgørelse over anvendelsen fremgår af bilag ”Redegørelse om anvendelse af det forhøjede generelle tilskud 2018”.

Det er jf. ordningen forudsat, at kommunen bærer en del af både drifts- og investeringsudgifterne ved færgetrafikken.

Lovgrundlag

BEK nr. 1131 af 15-10-2017

BEK nr. 1132 af 15-10-2017

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-03-2019

Indstilles.

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltager Jesper Kiel (Ø).

Afbud fra Jens Munk (løsgænger). Som suppleant deltager Jesper Larsen (løsgænger).

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-03-2019

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).