Punkt 5 Forslag til udmøntning af puljen til lokaleinitiativer

Beslutningstema

Forslag til udmøntning af budgetforligets omprioritering af anlægspuljen ”Puljen til lokale initiativer”.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • udvalget kommer med politiske tilkendegivelser på udmøntning af ”Puljen til lokale initiativer” med henblik på udarbejdelse af et administrativt oplæg til udvalget.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget udsatte på deres møde den 17. april punktet vedr. ”puljen til lokale initiativer” idet §17.4 udvalget anmodes om at udarbejde et forslag til, hvordan puljen udmøntes.


I forligsteksten til budget 2018 fremgår følgende i forhold til puljen for lokale initiativer:


”I anlægsbudgettet er der oprindeligt afsat 1,6 mio. kr. årligt til lokale initiativer. Puljen omprioriteres således, at der afsættes midler til forsamlingshusene (200.000 kr.) og til bedre bredbåndsdækning i lokalområderne (200.000 kr.). Puljen, der fremover er på 1 mio. kr. skal herudover anvendes til at understøtte arbejdet med at realisere lokalområdernes potentialeplaner, herunder arbejdet med landsbyklynger.”

 

Puljen er jævnfør forligsteksten fremover øremærket til lokalområdernes potentialeplaner. Den konkrete udmøntning vil så ske i arbejdet med plan- og udviklingsprojekterne. I arbejdet med potentialeplanerne kan lokalområderne lade sig inspirere af landsbyklyngebegrebet. Landsbyklynger er en metode til at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer og herigennem styrke livet på landet. I det nuværende forsøgsprojektet er det desuden ønsket, at borgere i flere landsbyer samarbejder om at prioritere og opstille fælles langsigtede mål for hele klyngen – det kan ske i samarbejde med kommunen.

Beslutning i Lokaludvalget den 28-05-2018

Udvalget foreslår Økonomiudvalget, at puljen forankres i Lokaludvalget og at puljen dels anvendes til at understøtte arbejdet med potentialeplaner og dels anvendes til at understøtte borgerdrevne, lokale initiativer, der kan medvirke til at videreudvikle nærdemokratiet.


Der var afbud fra Jens Erik Laulund Skotte og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog Jesper Kiel og Jens Munk.