Punkt 5 2. behandling af styrelsesvedtægten

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet 2. behandler styrelsesvedtægten pr. 1. januar 2022.

Sagsfremstilling

I forbindelse med 2. behandling af byrådets styrelsesvedtægt den 31. august 2021 blev der fra liste C fremsat forslag om, at Byrådet fremover benævnes Kommunalbestyrelse.

 

Jævnfør lovgivningen har en kommune valget mellem at vælge ”Byråd” eller ”Kommunalbestyrelse” som navn. Jævnfør kommunestyrelseslovens § 3, stk. 1, fastsættes benævnelsen i styrelsesvedtægten, og det fremgår af § 4, stk. 1, at en ændring af en kommunes navn kun kan ske med Indenrigsministeriets samtykke.

 

Styrelsesvedtægten har været politisk 1. behandlet og et flertal stemmer for betegnelsen ”Kommunalbestyrelse”. I vedlagte styrelsesvedtægt er ændringen derfor tilpasset med rødt.

 

En ændring i betegnelsen af den folkevalgte bestyrelse tilpasses både i styrelsesvedtægten og i forretningsordenen. Samtidig vil ændringen få gennemslagskraft i den fremtidige kommunikation fra Svendborg Kommune fra 1. januar 2022. Der sker ingen ændringer med tilbagevirkende effekt og det betyder, at politikker m.v. løbende tilpasses når de forelægges til politisk behandling.

 

Til orientering skal en ændring af styrelsesvedtægten undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Byrådet den 12-10-2021

Godkendt. Liste Ø undlod at stemme.

 

Byrådet godkendte desuden, at ”Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget” benævnes: ”Senior-, Social- og Sundhedsudvalget”.

 

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleant deltog Stine Lundgaard (Ø).