Punkt 4 Beskæftigelsesplan 2022 - oplæg til justeret beskæftigelsesplan

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget

  • godkender ændringerne i Beskæftigelsesplanen
  • beslutter om den justerede plan sendes i høring

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på de seneste møder drøftet Beskæftigelsesplanen for 2022 med udgangspunkt i planen for 2021. Udvalget har valgt at fastholde de bærende principper og fokusområderne fra 202,1 ligesom Beskæftigelsesministerens mål også er videreført i 2022. På det seneste møde drøftede udvalget muligheden for at supplere planen i forhold til social ansvarlighed og indsatser for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

 

På den baggrund er der udarbejdet vedlagte udkast til ny Beskæftigelsesplan 2021-22. I forhold til planen for 2021 er der tilføjet 2 nye fokusområder.

 

  • Socialt økonomiske og ansvarlige virksomheder
  • Borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Derudover er der konkretiseret at en styrkelse af seniorernes muligheder på arbejdsmarkedet skal ske ved et øget fokus på opkvalificering og lokale initiativer.

 

Planen for 2022 indeholder fortsat et fokus på det fælles fynske samarbejde og beskæftigelsesindsatsens rolle i forhold til kommunen bæredygtighedsstrategi.

 

Traditionelt sendes Beskæftigelsesplanen i høring ved følgende parter:

 

  • Svendborgs Integrationsråd
  • Svendborg Erhvervsråd
  • Lokalt A-kasseudvalg
  • FH Sydfyn
  • Industrien Sydfyn
  • Byg og Håndværk
  • Jobcentrets Advisoryboard
  • Bestyrelserne for de lokale uddannelsesinstitutioner
  • Handicaprådet

 

Da planen i vid udstrækning er en videreførelse af 2021-planen bedes udvalget drøfte om der skal være en høringsrunde i år. FH Sydfyn har tidligere fremsendt deres input, der blev drøftet med FH Kommuneudvalg den 6. september.

 

En kort høringsrunde ville kunne afvikles fra den 6. oktober til den 20. oktober, hvorefter udvalget kan behandle høringssvar og en eventuel tilrettet plan på møde den 8. november med henblik på endelig oversendelse til byrådets behandling den 30. november 2021.

 

Bilag eftersendes.

Sagen afgøres i

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 04-10-2021

Udvalget godkendte udkastet, idet der som en del af beskæftigelsesplanen udarbejdes en strategi for socialøkonomiske virksomheder. Udkastet sendes i høring med henblik på endelig behandling i Byrådet den 30. november.