Punkt 9 Handleguide - Vores Fælles Børn

Beslutningstema

Godkendelse af revideret Handleguide – Vores Fælles Børn.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Handleguide – Vores Fælles Børn godkendes.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal have udarbejdet en skriftlig beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge jf. Servicelovens § 19 stk. 4. Beredskabsplanen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og revidering foretages hvert 4. år. 

Svendborg Kommune har på hjemmesiden ’Vores Fælles Børn’ en handleguide, som indeholder ovenstående beredskabsplan – se www.svendborg.dk/vfb

Indholdet på hjemmesiden er godkendt af Udvalget for Børn og Unge den 5. september 2012. Der er løbende foretaget småjusteringer i indholdet.

Beredskabsplanen er nu revideret. Denne lægges derfor op til godkendelse i Børne- og Ungeudvalget.

Beredskabsplanen ’Handleguide – Vores Fælles Børn’ er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Servicelovens § 19 stk. 4

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 06-03-2019

Godkendt.